tiende Februar 1567 og blev tilsidst tre Maaneder efter selv Marias tredie Ægtefælle. Medregner man Anna, Christopher Throndssøns Datter, var Skotlands regjerende Dronning og Frankriges Enkedronning ogsaa Bothwells tredie Hustru. Han havde nemlig i Februar 1566 ægtet den tyveaarige Lady Jane Gordon[1], fra hvem han naturligvis nu lod sig skille. Om end kan for et kort Øieblik havde James Bothwell altsaa været heldigere end sin Fader. Thi ogsaa denne, Patrick Bothwell, havde løftet sine Øine til en Dronning. Med stor Udholdenhed havde han i en Aarrække elsket netop Maria Stuarts Moder, Maria af Guise, var bleven afviist og var som en forsmaaet Frier gaaet i engelsk Exil, men havde efter Hjemkomsten fattet nyt Haab og troede sig kort før sin Død (1556) saa nær Maalet, at han allerede havde forskudt sin Søns Moder, Agnes Sinclair[2]. Protestanten James Bothwells og den katholske Maria Stuarts Bryllup fandt Sted i Holyrood-Palladset den femtende Mai 1567, men allerede Maanedsdagen derefter skiltes deres Veie for aldrig mere her i Livet at mødes. Den retfærdige Harme, som det forbryderske Ægteskab vakte blandt Undersaatterne, brød nemlig strax ud i aabenbar Opstand, og den femtende Juni maatte Dronningen ved Carberry-Høien, en Mils Vei fra Edinburgh, overgive sig til sine Fiender, der afsatte hende og førte hende til hendes første Fængsel, Lochleven, medens Bothwell ilsomt reddede sig ved Flugten.
- ↑ I det ovenfor omtalte Brev i Geheime-Archivets ausl. Registrant fra Frederik den anden til Churfyrst August af 22 Juni 1568, hvori Bothwells Forhold til Anna Rustung nævnes, heder det: „(Er) hat darauf eine Gräfin in Schottland, mit der er auch Kinder gezeuget, und hernachher bei ihrer beider (Annas og Jane Gordons) Leben die Königin genommen“. At Bothwell i sit Ægteskab med Jane Gordon, eller overhoved i noget af sine Ægteskaber, har havt Børn, er forøvrigt neppe bekjendt.
- ↑ L. Wiesener, Marie Stuart et le comte Bothwell, Paris 1862, p. 2.
