som en gammel Mand gjæstede Christiania efter den mislykkede Opstand i 1798[1].
Mellem alle disse vore Gjester fra den anden Side af Nordsøen er dog Jarlen af Bothwell uden Sammenligning den interessanteste. Det gjør et forunderligt Indtryk, naar vi under Læsningen af Maria Stuarts romantiske Historie pludselig se hendes Ægtefælle dale ned mellem Ryfylkes Bønder og Bergens prosaiske Garper og Pebersvende, og mere end En tør maaske i sine Skoleaar have opfanget Lærebogens korte Beretning herom med de samme Følelser, hvormed vi nys som Voxne modtoge Budskabet om, at en Ballon fra det beleirede Paris var havnet i Thelemarken.
Siden Besøget i Frankrige og Danmark i 1560 havde Bothwell fristet høist vexlende Skjebner. Han var i det følgende Aar bleven Medlem af Maria Stuarts Statsraad, da denne efter Moderens og sin første Mands, Kong Frants den andens, Død var vendt tilbage til Skotland. Allerede i 1562 var han som indviklet i en af de her saa hyppige Adelsfeider bleven nødt til at forlade sit Fødeland, havde siddet fangen i England og levet som Landflygtig i Frankrige. Først i 1565 kom han atter hjem. Hans senere Historie, der griber saa dybt ind i Maria Stuarts, er bekjendt nok. Han opnaaede Dronningens høieste Yndest, var Hovedmanden ved hendes anden Gemals, den beklagelige Darnleys Mord den
- ↑ Udvalg af Breve til Nyerup ved L. Daae, S. 48.
Kjøbmand, men af de øvrige forklaret, at han havde været Boymester (sic) i Armeen. 9. David Gardyne iligemaade at være Kjøbmand, samt ellers at have Landgods i Skotland. 10. James Bruce ligeledes Kjøbmand. 11. John Anderson og Kjøbmand 12. Thomas Wilson, først sagde han sig at have været Forpagter, men siden givet sig tilsøs. 13. William Campbell haver været Skipper og nu ført de andre hid med en fremmed Skippers Fartøi, som de havde bemestret sig. Bergen d. 31 Mai 1746.“
