melig let at forstaa. Hun har ganske vist villet opsøge Bothwell og villet formaa ham til, om end ikke at anerkjende hende som sin Hustru, saa dog formaa ham til at yde hende Erstatning for hvad han havde sat overstyr af hendes Eiendele. I sidste Henseende har Anna maaske ikke været aldeles uheldig. Thi i det omtalte Pas tager Dronningen hende i sin Beskyttelse, „hendes rørlige og urørlige Gods“[1], saa at det altsaa, hvis ikke dette blot er en almindelig intetsigende Leidebrevs-Formel, næsten ser ud, som om Anna har erhvervet fast Eiendom i Skotland, og har dette virkelig været Tilfældet, ledes man til den Tanke, at Bothwell, der senere bevislig maatte rykke ud med Noget til hende, allerede under hendes skotske Ophold har ydet hende et Slags Vederlag for sin skjændige Behandling. Har hun truffet Bothwell i Skotland, maa hendes Ophold der have varet temmelig længe, thi Jarlen havde i 1562 anden Gang forladt sit Fædreland.
I 1565 møde vi Anna i Norge, hvor Moderen og hendes Søstre efter Faderens Død tog sit Ophold, og hvor vistnok endel af de sidste allerede i Christophers levende Live ere blevne bortgiftede. I en og samme Maaned i dette Aar nævnes hun som nærværende i tvende store adelige Gjæstebude[2], nemlig først i et Barsel den. 18 August hos den danske Adelsmand Jørgen Daa, Lensmand paa Udsten Kloster[3], hvis Søn Herluf Trolle da blev døbt, og dernæst i et Bryllup, som Bergenhus’s rige og berømte Befalingsmand, Erik Ottessøn Rosenkrands, bekostede i sit endnu bevarede Hus i Bergen, det saakaldte „Muren“, der er anlagt tvertover den livlige Strandgade, saaledes at Gaden fortsættes
