om Annas Troskab og Lydighed mod Dronningen og om dennes Sindelag imod hende[1], og man maa derfor antage, at hun har været paa en eller anden Maade i Marias Tjeneste eller har opholdt sig ved hendes Hof. Men i Passet er for det første ikke angivet, hvor det er udstedt, og for det andet er det dateret Maria Stuarts et og tredivte Regjeringsaar. Det er bekjendt, at Maria blev Skotlands Dronning otte Dage efter sin Fødsel (December 1542), og at hun blev afsat i Aaret 1567; sit et og tredivte Regjeringsaar har hun altsaa aldrig oplevet. Den danske Meddeler af Passet, der kun kjendes i en Afskrift, har derfor ogsaa gjettet paa, at i Tidsangivelsen „anno regni nostri tricesimi primi“ skulde Ordet „tricesimi“ være Feilskrift for „vicesimi“, hvorved vil fremkomme Aaret 1563. Ogsaa vi ere tilbøielige til at antage dette, men der er dog fremdeles en Vanskelighed tilstede, thi i Passet omtales hendes Fader som forhenværende[2] dansk Søbefalingsmand, og vi have seet, at Christopher i 1563 endnu var i fuld Virksomhed som Skibshøvding.
Vi tro dog, som sagt, at burde sætte denne sidste Betænkelighed tilside, og det ligger nu nær at tro, lat det norske Tilnavn, hvorunder Anna senere er bleven bekjendt, nemlig „Skottefruen“, netop har sin Oprindelse fra dette hendes Besøg i Skotland. Hensigten med Besøget er tem-
- ↑ „Quum praedicta Anna in Norvegiam esset navigatura ad obeunda necessaria negocia peteretque a nobis literas suae erga nos fidei et observantiae nostrique erga illam animi testes“ etc.
- ↑ „Noveritis nos recepisse ac per praesentes literas recipere in fidem tutelamque nostram Annam Truntze, filiam Christophori Trundze qui regi Danorum praefectus maris fuerat.“ Det kan forøvrigt bemærkes, at ogsaa Kong Frederik den anden, uvist af hvad Grund, i det ovenfor S. 154, Anm. 2 citerede Brev til Svogeren i Sachsen betegner Christopher som sin Faders, ikke som sin Admiral.
