Paa hvilken Maade Bothwell overtalte Christopher
Throndssøn og hans Hustru til at overlade ham sin Datter som
det synes uden foregaaende Vielse og kun mod (rigtignok skriftlige)
Ægteskabsløfter, faar staa derhen. Men han viste sig
snart som en troløs Elsker. Først forødte han de Midler,
som Christopher Throndssøn havde givet sin Datter med til
Udstyr[1], og dernæst reiste han fra hende i Nederlandene[2],
overladende hende til hendes egen Skjebne. Paa en eller
anden Maade har da den svegne og udplyndrede Kvinde fundet
Leilighed til at vende hjem til Forældrene.
Vi komme nu til det Punkt af Annas Historie, som efter vor Formening er det dunkleste, nemlig til hendes Ophold i Skotland. At hun har været der, er sikkert nok. Man har nemlig et Pas for hende til Norge fra Maria Stuart[3], hvori hun ikke alene anbefales til alle dem af Dronningens Undersaatter, med hvem hun paa sin forestaaende Overreise til Norge maatte komme i Berørelse, men hvoraf det tillige fremgaar, at hun maa have staaet i et, som det synes temmelig nært, Bekjendtskabsforhold til Maria selv. Der tales nemlig
- ↑ Se Forhøret over Bothwell i Bergen 1567, aftrykt mellem Tillæggene til M C. Bergenhammers Maria Stuarts Historie, Khh. 1822, S. 317, hvor det heder, at Anna havde „sinne Klæder, Clennodier och anndet hindis Thiingist i fremede lander mett hans Folck fortherid och wdsatt epther forskr. Herris aff Botuil egenn Befaling.“
- ↑ At Nederlandene var det Sted, hvor Anna blev forladt at Bothwell, har hidtil været ubekjendt, men fremgaar af Frederik den andens Brev til Churfyrst August af Sachsen af 22 Juni 1568 (Ausländ. Registr.), hvori det heder: „Ein schottischer Graf, Borthuil geheissen, welcher in unser Behaftung gerathen, hat vor etzlich Jahren unsers Herrn Vaters Admirals, Christopher Trundheim, Töchter einer die Ehe zugesagt und mit ihme hinveg geführt, aber in Niederland sitzen lassen.“
- ↑ Meddelt af Dr. Oluf Nielsen i Danske Samlinger, 1, S. 397–398, efter en samtidig Afskrift i Geheime-Archivet.
