Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/157

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

med fyrstelige Personer alene, men ogsaa fundet Tid til idetmindste et af de galante Eventyr-, hvorpaa hans Liv var saa rigt[1]. Som vi vide, levede endnu Christopher Throndssøn som en høitstaaende Søkriger og var, skjønt norsk Godseier, forpligtet til at bo i Danmark og ikke andensteds. Om han med sin Familie levede paa sin Forlening (han ombyttede just i 1560 Ebelholt med Tryggevelde Len) eller maaske snarere i Kjøbenhavn, er ubekjendt, men i ethvert Fald kom Bothwell i Berørelse med ham og hans Hus. Christopher havde syv Døtre, eg Bothwell forelskede sig i den ene af dem, den unge Anna. Han lovede hende og hendes Forældre „med Haand, Mund og Breve“ at ville ægte hende og førte hende derpaa med sig ud af „hendes Fædreneland og Gaard.“[2]

  1. Vil man nemlig tro Bothwells saakaldte Testamente, en Tilstaaelse, hvilken han før sin Død som dansk Statsfange skal have afgivet for Biskopen i Skaane og fire danske Adelsmænd, (aftrykt paa flere Steder, sidst hos L. Wiesener, Marie Stuart et le comte de Bothwell. Paris 1863. S. 529–530), da har Bothwell i Danmark débauché deux filles d’un grand seigneur de Danemarque. Men „Testamemets“ Ægthed er stærkt omtvistet.
  2. For første Gang er her Bothwells og Annas første Sammenstød henført til et bestemt Sted og Tidspunkt. Men herfor taler hendes egen Forklaring (Norske Magasin, 1, S. 332), hvorefter tydelig deres Forbindelse maa være indledet med Faderens Vidende og i Forældrenes Hjem. Da nu Christopher siden 1542 stedse boede i Danmark, og Bothwell ikke vides som fri Mand at have været mere end denne ene Gang i dette Land, maa Sammenhængen være som af os antaget. At Anna paa denne Maade kommer til at kalde Danmark sit „Fædreneland“, er heller ingen Indvending, thi hun var dog uden al Tvivl født der, om end af norske Forældre. P. A. Munch (Norsk Maanedsskrift, 3, S. 438) og F. Schiern (Dansk hist. Tidsskrift, 3. Række, 2, S. 441) have antaget, at Bothwell skulde have truffet hende paa Hetlandsøerne, men denne Gjetning staar i aabenbar Modsigelse med Kilderne. T. A. Beckers Fortælling (Folkekalender for Danmark 1854, S. 47), hvorefter Bothwell skulde have hentet hende i Norge, er kun løst Snak.