Kong Jacob den femtes Enke, Maria af Guise eller Lothringen, der i nogle Aar styrede Skotland under sin Datters, Maria Stuarts, Mindreaarighed og Fraværelse i Frankrige, havde længe befundet sig i en vanskelig Stilling i det af Religionsstridigheder, borgerlige Uroligheder og engelske Intriger og Angreb sønderrevne Land. Hun besluttede derfor i Aaret 1560, kort for sin Død, at sende en af dem blandt Rigers Stormænd, paa hvis Troskab hun mente at kunde stole, over til Frankrige for at anmode Datteren og Svigersønnen, Kong Frants II, om hurtigt at sende Hjælpetropper over Havet; Hendes Valg faldt paa James Hepburn, Jarl af Bothwell, en ung Mand paa nogle og tyve Aar, der dog allerede i længere Tid som Arv efter sin Fader havde indehavt en Storadmirals Stilling og flere andre vigtige Poster i Riget.
Bothwell besøgte naa denne sin tørste Udenlandsreise ikke alene Frankrige, men ogsaa andre Lande og kom i Juli Maaned ogsaa til Danmark[1]. Hans høie Stilling skaffede ham en udmærket Modtagelse hos Kong Frederik den anden, og da han igjen forlod Landet for at drage til Tydskland, viste saavel Kongen som hans nære Frænder, Hertugerne i Slesvig og Holsten, Skotlands Storadmiral den Ære at ledsage ham gjennem Jylland og Hertugdømmerne[2].
Men Bothwell havde under sit Ophold i Danmark ikke indskrænket sig til diplomatiske Forhandlinger og til Omgang
- ↑ At man i England paa denne Tid virkelig frygtede for, at Danmark skulde blande sig i de skotske Anliggender, kan sees i State Papers, Foreign Series, 1560–61, S. 132.
- ↑ P. H. Resen, Frederik den andens Krønike, Kbh. 1680, S. 42. Jvfr. Joh. Grundtvigs skarpsindige Bemærkning i Danske Samll. IV., S. 12.
