Det var i denne Feide, at Hamars Bispegsard ødelagdes, Sarpsborg og Oslo brændtes og Akershus beleiredes[1], Alt til ingen Nytte for Sverige. At Enno selv har fulgt med Hæren, fortælles ingensteds, og det er ikke sandsynligt. Men hvad man med Vished ved, er, at ikke en eneste norsk Adelsmand under dette Felttog gik over til Fienden[2]. I Mai 1567 opsnappede de Danske et udateret Brev til Enno fra Jøran Persson, der viser, at Bedrageren endnu dengang anmassede sig Rollen af Nordmændenes Talsmand. Det lyder saaledes: „Kjære Broder Enno, efter saasom I, senest jag var hos, berettede, at I oppaa de Norskes Vegne ville af K. M. varde forsikret udi den Maade, at H. K. M. ikke vilde gjøre Fred med Kongen af Danmark og uteslute Norge, utan at H. K. M. til Sverige vil Norge lige med Sverige udi Freden annamme og indtage og dennem fri for Juter og alle andre, – den Fotrøstning maa min kjære Broder vel gjøre de Norske og lade dem (vide) mundtlig med denne min Broders Tjener, der did skal affærdiges, at K. M. vil dem ingeledes forlade. Dette haver jeg min kjære Broder villet tilkjendegive og beder ganske venlig, at min kjære Broder mig til det bedste haver entskyldiget, at jeg selv ikke nu kunde komme til min kjære Broder. Jøran Pedersen[3].“
Hvad vi have hørt om Enno, fremfor Alt dog hans Breves Tone og Indhold, er et mærkeligt Vidnesbyrd om, at
- ↑ Herom adskillige nye Oplysninger i mit Skrift, Det gamle Christiania, S. 7–14.
- ↑ Celsius (Erik XIV Hist. 2 Uppl. S. 246) omtaler, at en „norsk Adelsmand“ Lage Urne, som blev fangen ved Hamarshus, gik over i svensk Tjeneste, men allerede Navnet viser noksom, at denne Mand, om Fortællingen ellers er rigtig, har været en Dansk.
- ↑ Findes i Geh.-Arch. blandt „Svenske Samlinger“ med Paaskrift „Jørgen Pedersens i Sverige Brev og egen Hand til Enno Trondsen, hvilket Erik Rosenkrands overantvordet Frederiksborg den 14 Mai 1567.“
