res, naadigst forløvede. Og paa det at høibaarne Majestæt til Sverige maatte fornemme, at det med desto større Trohed af mig og de andre, som med mig i den Handel bevilliget haver, skal foretages, vil jeg saa med mine Skrivelsen bestille og forskaffe, at de i Norrige, som med mig ere forente om denne Handel, skulle strax antaste dem, som af Kongen af Danmark have Slot, Fæster og Landsorter i Befaling, og dem, enten levende eller døde, forskaffe til K.M. af Sverige. De Jutefogder og Befalingsmænd, der ere, skulle og strax ihjelslaaes og om Halsen, Liv og Leverne bringes. Sammeledes skulle de sig til det Yderste vindlægge, det K. M. til Sverige skulle alle Slot, stæder og Fæster, som i Norrige ere, overantvordes. De Norske skulle og forfordre K. M. til Sveriges Krigsfolk til det bedste. Og efter det, at H. K. M. haver naadigst efterladet, at jeg min egen Tjener maa med disse Hverv og Skrivelser affærdige ind i Norrige, derfor lover jeg og paa min egen Tro, Adelsmands Ære, Redelighed og Sanding, at han ikke Noget der skal stemple, gjøre eller foretage med Ord eller Gjerninger, hemmeligen eller aabenbare, som H. K. M. til Sverige kan udi nogen Maade være til Skade. Ikke heller skal han de Lägenheter, han her i Riget haver fornummet eller herefter fornemmendes vorder, nogen dem, som heibem. K. M.s Fiender ere, aabenbare og tilkjendegive – – Det Anslag skal og næst Guds Hjælp vorde saa udvirket af mig og af mine Medconsorter bestelt, som der forbemeldt staar, inden den ...[1] Dag nu næstkommendes. – – Det alt lover jeg paa Gud Almægtigste hans hellige Ord og Evangelium.“
Ennos Brev til den norske Adel begynder saaledes: „Min venlig Hilsen, nu og stedse tilforn. Kjære N. N. Jeg
- ↑ Aabent Rum i Conceptet i det Sv. Rigsarchiv.
