længer saadan Overvold og Oforrette lide, uden med naagre ærlige gode Mænd af den norske Adels, saa og en Part af den menige Mands i Norrigs Bevilling, Raad og frivillige Samtykke er vorden foraarsaget mig paa de gode Mænds, saavelsom paa mine egne Vegne til den høibaarne Fyrste og Herre, Hr. Erik den fjortende, Sveriges o. s. v. Konge, min allernaadigste Herre og Konge, begive og paa alle Norriges Riges Indbyggeres Vegne underdanigst høibaarne Kongl. Majestæt til Sverige besøge om naadig og gunstig Hjælp fra de Danskes store Tyranni, overvold og Oforrette. Saa betakker jeg høibem. K. M. til Sverige, som os norske Indbyggere efter vor underdanigste Begjæren haver gunsteligen og naadigen antaget med saadan Besked og Vilkaar, som K. Maj.s Brev udviser eg formelder.“
Efter dernæst at have aflagt sin Troskabsed til Erik som „Sveriges og Norriges Konge“ og opsagt sin Ed til Frederik den anden fortsætter Enno: „Jeg lover og forpligter mig herved, at jeg vil med mine Skrivelser, Brev og Segl og gjennem de Middel, høibem. K. M. til Sverige mig befaler eller befale lader, udrette, at alle Norriges Riges Indbyggere, ædle og uædle, synderligen de, som al norsk Slægt, Blod og Herkomst ere, skulle sig begive under K. Maj. til Sverige og opsige og renuntiere den Ed, de K. M. af Danmark lovet, svoret og tilsagt haver, og skulle de tilsige, love og sværge Kongl. Maj. til Sverige Troskab og Mandskab. De skulle og stille Gisler for sig baade af Adelen og den menige Mand, saa at de skulle være høibem. K. M. hulde, trogne og retfærdige, og naar denne Feide imellem K. M. til Sverige og Kong Frederik af Danmark vorder forenet og alle Norriges Riges Indbyggere høibem. K. M. til Sverige noksom Forsikring gjort haver, skulle de, som Gisler ere, vorde igjen, hvortil de-
