til hans Skrivelse til den norske Adel. Begge Aktstykker ere udaterede, men af en senere Haand er tilføjet, at de hidrøre fra Januar 1567. Disse Breve udgjøre vistnok kun en eneste stor Løgn, men de fortjene at kjendes ogsaa som et Bidrag til Erik den fjortendes Historie og skulle derfor meddeles i Uddrag.
Det første Brev begynder saaledes: „Jeg Enno Brandrøk gjør herved vitterligt og kunnigt for mig og mine Efterkommere og Arvinger, enten de ere ilive eller efter mig komme kunne, og bekjender aabenbarlig for allom, saavel de, som ere udi høgre, som og udi nedrigere Stand, at, efter det Kong Frederik den anden af Danmark haver min salige framlidne Fader Christopher Throndssøn, hans Slægt og Barn, mig og andre, aldeles uden vor Fortjeneste imod Lov, Ret og Retvise staaet efter vor Velfærd, Liv og Leverne, Ære og Redelighed, saa og med Vold og Vælde og Oplag ifraahændt vore Gods og Gaarde[1] for ingen anden Aarsags Skyld, uden derfore, at vi af norske Slægt og Herkomst komne ere, og den Uforrette os ikke aleneste gjort, uden og med sit Raad, Danmarks Adel, tragte derhen, huru de alle dem, som udi Norrige fødte ere, uden al Skyld og Brot, plat umbringe kunne, haver jeg, saasom den af norsk Blod og Herkomst kommen er og bekjender mig pligtig være at vide mit kjære Fædrelands Gavn og Bedste, ikke kunnet
- ↑ Heri kan neppe være et sandt Ord. Thi nogen saadan Handling af Kongen kunde formentlig ikke være skeet uden gjennem Kongebreve, hvilke da maatte have været bevarede i Registranterne. Som vi have seet, havde Christopher Throndssøn lige til sin Død været brugt i Frederik den andens Tjeneste og havde faaet en stor Donation af Christian den tredie, ligesom Enken efter hans Død fik Pension og Jordegods som Forsørgelse.
