Om Johan Laurentssøn heder det i det Lensregnskab,
hvor hans Løsesum er beregnet Kronen til Indtægt, at han
„drog udi Sverige med Enno Throndssøn.“ Disse Ord i Forbindelse
med Absalons Udtryk, at Johan (fra Norge) „fulgte
Enno ind i Sverige“, synes at tyde paa, at Enno selv maa
have gjort et Besøg i det vestenfjeldske Norge og gjort sine
derværende Frænders personlige Bekjendtskab, forinden han
skildrede den svenske Konge Stemningen i hine Egne som i
saa særdeles misfornøiet og oprørssvanger. Det har da, som
anført, været den eneste Gang, Enno har seet det Land, hvis
selvbeskikkede Talsmand han anmassede sig at være. Høist
sandsynligt har det været i Anledning af den efter Faderens
Død faldne Arv, at han har søgt derhen; kun maa man forundre
sig over, at han har vovet midt under Krigen at drage
til Norge, efter allerede at være gaaet i svensk Tjeneste.
Men der er ogsaa en Mulighed for, at Enno først i Vinteren
1566–67 var kommet i Forhold til Kong Erik, og han
kunde da have tilbragt Mellemtiden mellem sin Udtræden af
dansk og sin Indtræden i svensk Tjeneste i Norge. Dette
vinder i Rimelighed, naar man ser, at han aflagde Troskabsed
til Kong Erik samtidig med, at han udstedte Manifestet til
Nordmændene. Naar vi alligevel ovenfor have forudsat, at han
søgte til Sverige umiddelbart efter, at han var aftakket som
tydsk Landsknegt under Georg v. Holle, da have vi fulgt
hans egen nogle Aar senere afgivne Forklaring. Denne have
vi ikke villet sætte ud af Betragtning, da Enno paa den Tid,
han udtalte sig saaledes, ikke har kunnet have nogen Interesse
af i dette Punkt at afvige fra Sandheden.
I det svenske Rigsarchiv findes endnu Concepterne saavel til Ennos Forpligtelsesbrev til Erik den fjortende, som
at have boet paa Valle i Søndhordland (formodentlig Valen Gaard i Fjælber).
