med Erik Orm, hvortil endnu kommer tre mindre bekjendte Personer, blandt dem en Kannik i Bergen[1].
Absalon Pederssøn omtaler ogsaa Enno i sin Dagbog, men kun en Gang og tilfældigt. Han beretter nemlig, at den 7 Marts 1567 kom til Bergenhus Slot „Johan Laurentssøn, født paa Seim, Christopher Throndssøns Søstersøn, som fulgte Henno, Christopher Throndssøns Søn, ind i Sverige.“ Rygtet sagde, fortæller Absalon videre, at Enno skulde have foregivet, at han var udsendt af Geistligheden og Adelen i Norge for at klage over „den Undertrykkelse, Elendighed og Armod, de skulde lide her i Riget af Voldsmænd.“ Kong Erik skulde da have givet Enno Breve til alle Fogderier i Bergens Stift og „prentede“ Breve til Adelen sammesteds, hvori opfordredes til Frafald. Disse Breve lod nu Enno sit Sødskendebarn, Johan Laurentssøn, bringe til Vestlandet og leverede ham tillige private Skrivelser til „sine Maage, Slægtninger og Venner.“ Men alt dette havde ingensomhelst Virkning. Enno fik af Alle, „baade af indlændsk og udlændsk“, kun høre ilde. Nogle af dem, til hvem han havde skrevet, gik til Slotsherren paa Bergenhus, Erik Rosenkrands, og aflagde Ed paa, at de vare uskyldige og ikke havde givet Enno nogen Grund til at tiltro dem et saadant Sindelag. Andre vilde endog skrive til Sverige og fortælle Erik den fjortende, at Enno havde løiet paa dem, og forlange ham straffet for hans Usandfærdigheder[2]. Johan Laurentssøn blev af Erik Rosenkrands dragen til Ansvar, fordi han havde ladet sig bruge som Brevdrager af Enno, og maatte „give 100 Daler for sin Hals“[3].
