rigtignok i en høist ufuldstændig Skikkelse, har vidst om ham, knyttet til hans Egenskab af norsk Adelsmand. Det er hans Forhold til det Angreb paa det søndenfjeldske Norge, som Erik den fjortende lod foretage i Begyndelsen af Aaret 1567.
Den af Syvaarskrigens svenske Fortællere, som stod dens Begivenheder nærmest, er Erik Jöransson Tegel. Han var selv en Søn af Erik den fjortendes onde Genius, Jöran Persson, og er sandsynligvis endog opkaldt efter denne Konge. Hans Fader led ved Eriks Fald sin fortjente Straf, og Stænderne besluttede, at ingen af Jörans Sønner nogensinde maatte beklæde kongeligt Embede. Ikkedestomindre fandt Erik Jöransson en kjærlig Beskytter i Hertug Carl af Södermanland, senere Kong Carl den niende. Denne lod ham studere udenlands og brugte ham i sin Tjeneste. Ogsaa Gustav Adolf viste Erik Naade; han steg til høie Værdigheder og fik i 1627 det Faderen i sin Tid forundte Adelskab fornyet, fra hvilken Tid af han førte Navnet Tegel. Paa Carl den niendes Befaling skrev han den Foliant om Gustav Vasa, der skulde være et Modskrift mod Arild Huitfeldts Christian den tredies Krønike og endnu er en Hovedkilde til hin Tids Historie. Senere forfattede han ogsaa en Fremstilling af Erik den fjortendes Regjering, der dog først flere Menneskealdre efter Forfatterens Død blev overgivet til Offentligheden[1]. At imidlertid dette sidste Emne maatte være Jöran Perssons Søn en vanskelig og kilden Opgave, er forstaaeligt. Derfor ytrer han ogsaa oprigtig i Tilegnelsen af Haandskriftet, der
- ↑ Konung Erics den XIVdes Historia, som förtäljer dess märkvärdiga Handlingar, men i synnerhet de emot Sveriges då varande Fiender förda Krig. Sammanskrifven af framledne Ståthållaren och Cammar-Rådet Eric Jöransson Tegel til Hufdestad, Ericsstad och Grundvik, men nu först af dess Handskrift utgifven af Anders Anton von Stiernman. Stockholm 1751.
