denne Strid var en gammel Familiestrid, der havde varet i sexti Aar, at han var kommen i en Duel med Schinkel og i denne havde fældet ham o. s. v.[1]. De Beskyldninger, som han fremsatte mod Kong Frederik den anden for at have behandlet ham uretfærdigt, skulle senere blive nævnte. Men hvorledes hermed end forholder sig, begav han sig misfornøiet bort fra Danmark og opsøgte Erik den fjortende i Sverige, og denne Konge, der altid viste sig imødekommende mod fremmede Eventyrere, tog ham ogsaa i sin Tjeneste. Der er Grund til at tro, at han snart kom til at høre til den allerede nu halvt sindsforvirrede Konges nærmeste Omgivelser. Et Tegn derpaa er, at Eriks berygtede Yndling, Jöran Persson, denne Sveriges Sejan i det sextende Aarhundrede, kalder Enno sin Broder.
Hidtil havde Enno neppe endog seet det Land, hvor begge hans Forældre hørte hjemme, Norge. Han var født i Ostfrisland, var opvoxet i Danmark og havde siden henlevet sin meste Tid i Udlandet. Imidlertid er dog det mærkeligste Træk i hans Liv, hidtil ogsaa det eneste, man, skjønt
- ↑ „Er wäre mit einem von Adel, Gabriel Schinkel, von wegen eines alten Hasses, so ungefärlich 60 Jahr gestanden, in Irrthum von wegen seiner elterlichen Erbgüter gerathen, und wie solch Irrthum nicht vertragen können werden, und gedachter Schinkel in einem Rumor derhalben durch ihn verblieben, hätte er sich in Schweden begehen.“ Her maa imidlertid paa en eller anden Maade være en Misforstaaelse tilstede. Med temmelig Sikkerhed tør nemlig siges, at hverken den nævnte Gabriel Schinkel (en Søn af Hans Schinkel, sandsynligvis fra Gjerskov i Fyn) eller nogen af hans Slægtninge have besiddet Jordegods i Norge, saa at Arvetvist mellem ham og Enno er lidet tænkelig; heller ikke stemmer dette med Absalon Pederssøns Beretning (N. Magasin, 1, 313), at Gabriel Schinkel skal have fundet sin Død ved den bekjendte Ulykke, som rammede den danske Flaade under Gotland 1566, da de fleste Skibe forliste og flere tusinde Mand druknede. (Tildels efter Meddelelse af H. J. Huitfeldt.)
