Herluf Skave, Christopher Throndssøn og Knut Stenssøn, op til Throndhjem med en Flaade. Men ved deres Ankomst var det svenske Herredømme allerede tilintetgjort lige saa hurtig, som det var erhvervet, og det faldt altsaa ikke i Christophers Lod at beleire Stenvigsholm, denne uheldige og kort efter ganske opgivne Fæstning, som han maaske i yngre Aar selv har været med at bygge.
Fra nu af høre vi ei mere om Christopher, og han maa ogsaa ganske kort efter sit Throndhjemstog være død. Allerede 26 Mai 1565 omtales nemlig hans Hustru, Fru Karen eller Karine, som hans Enke. Det heder, at hun har beklaget sig for Kongen over Armod og Fattigdom, og at hun Intet har eiet til sit og sine Børns Underhold, hvorfor hun søgte om at faa som Pension den inddragne Biskopsrente i Hardanger og en Gaard i indre Arne i Haus. Kongen indvilgede hendes Bøn med visse Forbehold[1], men det synes dog lidet rimeligt, at Familiens Stilling virkelig kunde være saa slet, naar man erindrer de Forleninger og Gaver, som Christopher havde faaet.
Christopher Throndssøn maa ved sin Død have været en temmelig gammel Mand, men nærmere kjendes hans Alder ikke. Hans Liv havde været bevæget og eventyrligt, og dog jevnt og roligt i Sammenligning med den Søns, til hvis Historie vi nu gaa.
Under Christopher Throndssøns Udlændighed havde hans Hustru Karine i Emden født en Søn, der opkaldtes efter Faderens Beskytter, Grev Enno den anden af Ostfrisland, og
- ↑ Norske Rigs-Registranter, 1, 457.
