hold, at Flaader sendtes ud baade i Østersøen og Nordsøen. Det blev Christophers Hverv at blokere den lille for Sverige saa vigtige Landstrimmel, der stak ud mellem Baahuslen og Halland og udgjorde Sveriges eneste Søkyst ved Kattegattet. Længere ud paa Aaret ledsagede han Hr. Peder Skram paa det store dansk-lybske Søtog i Østersøen[1].
I det følgende Aar 1564 falder Christopher Throndssøns sidste krigerske Foretagende, der mærkelig nok skulde føre ham tilbage til den Egn, hvor han havde levet sine Ungdomsaar i Erkebispens Tjeneste, og som han vistnok ikke havde gjenseet siden 1537. Svensken havde nemlig bemægtiget sig Jæmteland, Thrøndelagen, Nordlandene, Mørerne og Romsdalen og truede i sit overmod med at angribe Bergen. De anførtes af et ægte Vandringstidens Barn, Claude Collart, en Vinhandlersøn fra Champagne, som først havde været Hertugen af Guises Tjener og siden var kommen til Sverige med mange andre Landsmænd[2]. Hidtil kun brugt som Kammerjunker, var Claudius Gallus, som man gjerne kaldte ham, af Erik den fjortende nu bleven gjort til Krigsøverste, og heldige Omstændigheder havde i Begyndelsen begunstiget ham: de Svenske glædede sig, i Danmark var der stor Ængstelse, og Thrøndelagens Erobring gjorde ikke lidet Indtryk ved den Fredscongres, som under Keiserens og flere tydske Magters Mægling samledes i Rostok. Derfor sendtes tre Adelsmænd,
- ↑ H. G. Garde l. c., S. 55. Norske Rigs-Registranter, 1, 378.
- ↑ „Ist ein Franzos aus Schampanien, sein Vater hatte mit Wein und andern gehandelt, die Stadt heisse Wessiro (?), ist erstlich bei einem Herzog von Geis gewest, darnach habe sein Herr (Erik XIV) einen Boten nach Frankreich gehabt und unter andern einen Frantzosch inbegeret, dazu sey er gefurdert worden.“ (Af Forhøret over Claudius Gallus, D. K. Hist. i Geh.-Arch. Dette vigtige Aktstykke var mig ubekjendt, da jeg i Hamiltons Tidskrift för Literatur, Ökonomi och Politik 1867 gav en udførlig Fremstilling af Krigen nordenfjelds i 1564, hvilken iaar paany særskilt er udgivet.)
