til Danmark[1]. Erkebiskop Olaf Ingebrigtssøns Frænde og Tjener var altsaa bleven den danske Regjerings Redskab til at undertrykke Hierarchiets sidste Suk i den norske Kirke!
Om Christopher har taget nogen Del i de Søtog, somi 1554 og 1555 foretoges i Nordsøen for at standse de i hine Aar med usædvanlig Frækhed drevne Sørøverier, er os ikke bekjendt. Derimod ved man, at han i 1559 var i megen Virksomhed. Under det korte Felttog i Ditmarsken var han øverste Befalingsmand for den lille Flaade af fire Skibe, som blokerede dette Landskabs Kyster for at afskjære det Tilførsel. Han fik den 7 Mai 1559 ordre til at seile ned til Husum, „hvor han selv ved Leiligheden.“[2]. Den vidste han unegtelig ogsaa fra den Tid af, da han for en og tyve Aar siden havde flakket om i de samme Farvande og gjort sin Landgang paa Helgoland som Sørøver. Senere ud paa Aaret finde vi ham som Herluf Trolles Medhjælper ved en Revision, som anstilledes over hele Flaaden og dens Tilstand[3]. Ved en følgende større Udrustning, hvis Øiemed og Tidspunkt vi ei nærmere kjende, men som af Hans Gram henføres til 1560[4], nævnes Christopher som Befalingsmand paa Skibet Mercurius og det hele Togs „Unter-Admiral“, medens Overbefalingen var given Birger Trolle paa Fortuna, hvor Otto Stigssøn var „Lieutenant.“
Udpaa Vaaren 1563, allerede førend Syvaarskrigen formelig var udbrudt, foranledigede det forlængst spændte For-
- ↑ Den bedste Fremstilling af Katholicismens i høieste Grad interessante Slutningskamp paa Island læses nu i R. Keysers Den norske Kirkes Historie under Katholicismen, 2, S. 844–876, hvor ogsaa Kilderne ville findes citerede.
- ↑ Frederik den anden til Hr. Magnus Gyldenstjerne, Koldinghus 7 Mai 1559. (Geh.-Arch., D. K. Hist.)
- ↑ H. G. Garde, Den dansk-norske Sømagts Historie 1535–1700, S. 52.
- ↑ Udateret optegnelse i Geh.-Arch. Maaske menes her den i Resens Fr. II.s Krønike S. 43 omtalte Expedition til Norges Kyster.
