Hverv, som allerede vare ham overdragne, og som han senere fik at udføre (deriblandt endog i Norge selv), og det maa derhos erindres, at ogsaa indfødte danske Mænd maatte indgaa lignende Forpligtelser[1].
Aaret efter, at Christopher var bleven forlenet med Ebelholt, fremkaldte den urolige meklenburgske Hertug Albrecht den Smukkes Rænker og Rustninger paany Frygt og Ufred. Som Følge heraf lod Kongen en Flaade løbe ud i Østersøen, og for denne blev Christopher Throndssøn øverstbefalende Chef eller, som det hedte, Admiral[2].
I 1551 sendtes han til Island. Her var Reformationen endnu ikke indført, skjønt saa mange Aar vare forløbne, siden den havde seiret i Danmark og Norge. Den bekjendte Biskop af Hole, Jon Aressøn, havde paa den afsidesliggende Ø gjort formelig Modstand mod den nye Tingenes Orden. Derfor udrustedes i 1551 en liden Flaade i to Afdelinger. Christopher Throndssøn tilligemed Axel Juel til Villestrup skulde gaa til Nordlandet, hvor man sandsynligvis har ventet størst Vanskeligheder, Otto Stigssøn skulde gaa til den sydlige Del af Øen. Ved deres Ankomst var dog allerede Biskop Jon henrettet af det danske Partis Hovedmænd, Dade Gudmundssøn og Christian Skriver. Der var derfor ei andet at gjøre for Christopher end at holde Thing med Nordlændingerne paa Oddeyre i Eyjafjord og modtage deres Troskabshylding paa Kongens og hans Søns Vegne samt at lægge Beslag paa Hole Kirkes Kostbarheder og bortføre dem
- ↑ Om hans Forleninger og Gaver se fornemmelig Supplementet til Christian den tredies Historie ved Krag og Stephanius, S. 57, Berg om Landeværnet S. 314, Norske Rigs-Registranter 1, 194 og Aschehougs Statsforfatningen i Norge og Danmark, S. 408.
- ↑ Se herom to Breve fra Christian den tredie til Eske Bilde, begge i Geh.-Arch. (D. K. Hist.)
