naadningen værdig, og at der allermindst havde været noget at klage paa ham under hans Deltagelse i Søkrigen 1543. Han forlenedes nemlig med Ebelholts Kloster i Sjæland paa de dengang sædvanlige Betingelser, at skulle underholde Abbeden og de Munke, som endnu vare tilbage. Senere fik han, formodentlig ved Siden af Ebelholt, ogsaa Eskildsø paa Sjæland, men 1560 ombyttedes denne Forlening af Frederik den anden med en anden, nemlig Tryggevælde. At Christopher i tidligere Dage, førend han forlod Norge med Erkebispen, har eiet noget Jordegods i Norge, er sandsynligt. Han skrives til Sem i Kvindhered, der muligvis har været hans Ættegaard. Dette Gods var da naturligvis i sin Tid blevet confiskeret tilligemed den øvrige Eiendom, som han maatte have efterladt[1], men sandsynligvis har han, da han benaadedes, faaet dette tilbage. Men desforuden skjænkede Christian den tredie ham ved Gavebrev af 4 Marts 1556 for hans tro Tjeneste til arvelig Eiendom endel Kronen tilhørende Bondegaarde i Hardanger og Søndhordland, beboede af tretten Opsiddere og til en samlet Skyld af fem og tredive Løber Smør og en Tønde Salt. Med Gaven fulgte som Betingelse, at Christopher forpligtede sig til „i sin Livstid at bo i Danmark og ikke andensteds.“ Meningen hermed var dog kun den, at Kongen for bestandig vilde sikre sig Christopher Throndssøns Tjeneste. At udtolke Paalægget om at bo i Danmark som grundet i Kongens Frygt for, at han muligens i Norge vilde blive en farlig Mand eller endog Oprørsstifter, har ingen sandsynlighed for sig. I saa Tilfælde vilde man overhoved ikke have kunnet betro ham de mange vigtige
- ↑ Allerede den 3 Juli 1537 skrive et Par af Eske Bildes Underordnede til sin Herre: „Om Christopher Throndssøns Gods ville vi strax forskrive til alle Fogderne at lade forfare derom“ (Langeb. Dipl. i Geh.-Arch.)
