Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/135

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Styrke[1]. Først udpaa Høsten, sandsynligvis i August, kom Expeditionen til at afgaa til sin Bestemmelse. Den viste sig først ved Vestfrislands Kyst, siden ved Zeelands. Christopher Throndssøn, som var vel bekjendt paa disse Høider, gjorde det Forslag, at man skulde stikke Hul paa Digerne i de lave Marskegne og lade Fiendens frugtbare Land oversvømme af Havet. Men denne dristige Plan mødte Hindringer, Hollænderne synes at have gjort alvorlig Modstand, og de Danskes Foretagender hindredes fremdeles af Storm[2]. De maatte vende hjem uden at have udrettet Stort, dog gjorde de sex fiendtlige Skibe til Bytte[3].

Den Speierske Fred gjorde i 1544 Ende paa Danmarks og Keiserens mangeaarige Tvistemaal, og Christopher Throndssøn erholdt nu af Kongen en sikker og hæderlig Stilling, idet der overdroges ham en kongelig Forlening, et tydeligt Bevis paa, at han ansaaes for at have vist sig Be-

  1. Christian den tredie til Landgreven af Hessen, Bordesholm 8 Sept. 1543. (Ausl. Registr.)
  2. „Classis Danica, jam Oceanum hinc inde oberrans, versus Selandiam Belgicam cursum tenuit, consilio Christophori Trondzenii, qui Guldensternio legatus erat, ut perfosso aggere hibernus fluctus insulam inundaret ac agro oppidaque ea clade involveret. Sed, qua ingressus classi Danicæ in Selandiam quærebatur, repulsa est, ut inde, nullo edito memorabili facinore domum se recipere sit coacta.“ (Cragii Historia Christiani 3tii, Hafn. 1737, Fol. p. 257.) Med hvad Hjem mel Fr. Hammerich (Danmark under Adelsvælden 1, 210, et Skrift, hvori Sporene af Digteren ere altfor hyppige) bruger det Udtryk om Christopher Throndssøn, at „han altfor gjerne vilde gjøre sig nyttig“ – in medio relinquendum est. Dette Søtog omtales iøvrigt ogsaa i Hamburgische Chroniken in niederdeutscher Sprache, hg. v. Lappenberg, S. 19.
  3. Oluf Rosenkrands skriver saaledes til sit. Næstsødskendebarn Hr. Eske Bilde den 13 Sept. 1543: „Var mig udi Gaar tilskrevet, at vor naadige Herres Skibe skulde været udi Vestfrisland og der skaffet deres Villig og draget fremdeles i Zeeland, gjørendes der desligeste og fanget udi Søen sex af de Burgundiskes Skibe.“ (Klevenfeldts Samll. i .Geh.-Arch.).