ret. Til Anfører valgtes den bekjendte Ridder Hr. Magnus eller Mogens Gyldenstjerne, der i sin Ungdom havde gjestet Jerusalem, havde ført det danske Hovedbanner i Christiern den andens Krig mod Sten Sture, derefter forsvaret Akershus i 1531–1532 mod sin gamle Konge og nu indtog en fremragende Plads i det danske Rigsraad. Magnus Gyldenstjerne var imidlertid neppe Sømand, og Christopher Throndssøn blev derfor hans Lieutenant og den egentlige maritime Øverste. Man har endnu bevaret de Love, som Mandskabet paa dette Tog skulde lyde, Bestemmelser for de mulige Prisers Behandling, Byttets Deling o. s. v., hvorimellem flere Paragrafer ere interessante nok. De Bestemmelser, der gives for at hindre den veneriske Sygdoms Udbredelse blandt Matroserne, ere et af de første Spor, der kjendes til dette skrækkelige Ondes Forekomst i Norden.
Samtidige Ytringer, f. Ex. de engelske Residenters Indberetninger til sin Konge, vise, at Frygten for Flaaden ikke har været liden hos Fienden. Europas politiske Stilling var dengang saaledes, at Keiseren, der stod i Forbund med England, havde Krig med Frankrige; paa Frankriges Side stode igjen Danmark, Skotland og Hertugen af Cleve, der laa i Strid med Carl den femte om Hertugdømmet Geldern. Der var derfor idetmindste Tale om, at 21 skotske Skibe skulde forene sig med den danske Flaade[1]. Imidlertid kom Udrustningen ikke til at have nogen særdeles Virkning, thi Flaaden blev forlænge liggende for Modvind i en Havn ved Norges Kyst, høist sandsynlig i Flekkerø. Medens den laa her, kom en nederlandsk Eskadre op under Kysten og lagde sig i en Nabohavn, men joges snart paa Flugt af den overlegne danske
- ↑ Se State Papers IX, p. 451, 504.
