Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/133

Denne siden er ikke korrekturlest

Angreb paa Norge, om hvis nærmere Beskaffenhed kun lidet kjendes. Dog ved man, at det var ved den Leilighed, at Claus Huitfeldt til Krumstrup, alle nu levende Huitfeldters Stamfader og en af de fire Brødre af denne Slægt, hvis Navne spille en saa stor Rolle i Norges Historie i det sextende Aarhundrede, faldt i Fiendens Vold. Han havde just paa kongelig Befaling bereist Norge for at borttage alt det Sølv og Guld fra Kirkerne, som han kunde faa fat paa, men alt dette kom nu, idetmindste foreløbig, i Burgundernes Vold, et haardt Stød for en Regjering, der siden Grevefeidens Dage var i yderste Pengeknibe^[1]. Claus Huitfeldt kom dog allerede før Fredsslutningen paa fri Fod derved, at det lykkedes hans Broder Christopher, Lensherre paa Bergenhus, at fange Borgermesteren af Amsterdam, hvorpaa disse to Fanger bleve udvexlede.

Imidlertid udstedtes fra dansk Side et formeligt Krigsmanifest, og en Flaade blev udrustet for at angribe de nederlandske Kyster. Flaaden angives af Krag til 40 Seilere, og sandsynligvis har hele Danmarks Sømagt været mobilise-

↑ Den engelske Udsending Nicholas Wotton skriver fra Brüssel den 12 Juli til sin Konge, Henrik den ottende: „Thore ar of late taken at Enchuysen yn Hollande fyve shippe, of whiche one is a Danishe shippe. There was fownden yn theim muche money, menye broken chalices, paxes and crosses of sylver, greate plenty of beere and meale. There is a gentlemanne taken yn theim, brother to the capteyn of Berghes yn Norveye.“ (State Papers, published under the autority of her Mayestys Commission). Vol. IX, London I849. p. 443.) Den katholske Regentinde i Nederlandene besvarede Christian den tredies Manifest, hvad angaar Klagen over Claus Huitfeldts og hans Kirkerovs Opbringelse, paa følgende spydige Maade: „Profecto melior fuit nostra de te opinio, quam ut celocem illam, quam argenti nonnihil rerumque pretiosarum et aliarum continuisse commemoras, tuane fuisse, nisi ipse assereres, arbitrari potuissemus. Nam erat in ea nihil, quod non ex arcanis templorum erutum, prædonis et sacrilegi manubias, non quale regibus pendi solet tributum, præ se ferret.“ (Dronning Maria til Christian den tredie, Löwen 16 Sept. 1543. Afskrift i Langebeks Dipl. i Geh.-Arch.)

[1] Den engelske Udsending Nicholas Wotton skriver fra Brüssel den 12 Juli til sin Konge, Henrik den ottende: „Thore ar of late taken at Enchuysen yn Hollande fyve shippe, of whiche one is a Danishe shippe. There was fownden yn theim muche money, menye broken chalices, paxes and crosses of sylver, greate plenty of beere and meale. There is a gentlemanne taken yn theim, brother to the capteyn of Berghes yn Norveye.“ (State Papers, published under the autority of her Mayestys Commission). Vol. IX, London I849. p. 443.) Den katholske Regentinde i Nederlandene besvarede Christian den tredies Manifest, hvad angaar Klagen over Claus Huitfeldts og hans Kirkerovs Opbringelse, paa følgende spydige Maade: „Profecto melior fuit nostra de te opinio, quam ut celocem illam, quam argenti nonnihil rerumque pretiosarum et aliarum continuisse commemoras, tuane fuisse, nisi ipse assereres, arbitrari potuissemus. Nam erat in ea nihil, quod non ex arcanis templorum erutum, prædonis et sacrilegi manubias, non quale regibus pendi solet tributum, præ se ferret.“ (Dronning Maria til Christian den tredie, Löwen 16 Sept. 1543. Afskrift i Langebeks Dipl. i Geh.-Arch.)

[1]