som maaske endog tør have talt Fyrsten selv blandt sine Faddere. Denne Søn, født omtrent 1538, blev, saavidt vides Forældrenes eneste, medens de ifølge en gammel Stamtavle skulle have havt syv Døtre. Christopher selv synes aldrig at have betjent sig af sit Familienavn Rustung, Døtrene nævnes undertiden med Tilnavnet Tronds (ɔ: Throndssøn), men Sønnen Enno optræder hyppigst under det besynderlige Tilnavn Brandrøk, hvis Foranledning er ubekjendt[1].
De Oplysninger, som haves om hans Ungdomsliv, skyldes alle hans egne Meddelelser under et pinligt Forhør, som han maatte udholde i Tydskland, og hvis Akter senere sendtes til Sverige, hvor de endnu findes i Rigsarchivet paa Riddarholmen[2].
Som Barn fulgte Enno sine Forældre til Danmark, da Faderen i 1542 blev tagen til Naade, og har da vistnok levet sine Drengeaar paa Ebelholt Kloster. Endnu før han blev voxen, kom han udenlands og gik først i Tjeneste hos Churfyrst Moritz af Sachsen. Han tjente denne i tre Aar som „ein Jung“, var, kun femten Aar gammel, med i Slaget „paa Lüneburger Hede“, det vil sige i den mærkelige Træfning ved Siewershausen den niende Juli 1553, hvor Moritz faldt i Kampen mod Urostifteren, Markgreve Albrecht Alcibiades af Brandenburg-Culmbach. Enno faldt her i Fangenskab, men kom paa fri Fod efter et Aars Forløb og drog nu til Ungarn, hvor han som Rytter kjæmpede i habsburgsk Sold mod Tyrkerne. Herfra kaldtes han igjen bort til en
- ↑ Den Gjetning, at Navnet skulde være en Forvandskning af Brandvig, en Gaard paa Huglerøen i Bergens Stift (hvilken Enno maaske aldrig har seet for sine Øine), der fremsættes af Berg (Om Landeværnet, S. 314) kan ikke tillægges nogen Vegt.
- ↑ I Acta historica under Aaret 1571. (En stor Pakke „om danske Adelsmannen Enoeh Brandrochs Bofstycken“ og „Allerhand Schreiben wegen des Diebs Enno Brandroch hinc inde ergangen.“)
