Det skotske Mandskab var sat i Land paa Lister og overladt til sin Skjæbne. Nu lykkedes det Bergenserne at tage det skotske Skib, hvorpaa Jens Ryan havde taget Befalingen, og denne Røvernes Underanfører faldt da med fire og tyve Mand i deres Hænder, medens Christopher Throndssøn og Lange Herman undkom med det andet Skib. Christopher tilskrev kort efter Thord Rod et Brev[1], hvori han meddelte ham Afskrift af sin Kaper-Bestalling fra Pfalzgrev Frederik og i Henhold dertil paastod, at hans fangne Staldbrødre skulde behandles som ærlige Krigsfanger[2]. Hertil toges dog naturligvis intet Hensyn, og Jens Ryan og hans Ulykkesbrødre ere efter al Sandsynlighed blevne hængte i Bergen. At saamange af Røverne maatte bøde for sine Bedrifter, vakte Glæde i Danmark, og Kongen modtog endog Lykønskning desangaaende fra sin dengang nærmest forbundne Allierede, Landgreve Philip af Hessen[3].
Udpaa Høsten 1539 finde vi endnu Christopher omtalt som Pfalzgrevens Tjener. Det var paa den Tid, at Pfalzgrev Frederik, dengang endnu en yngre Fyrstesøn med smaa Indkomster, men store Udgifter og gift med en meget ødsel Prindsesse, Christiern den andens ældste Datter Dorothea,
- ↑ Geh.-Arch. (D. K. Hist.)
- ↑ Thord Rods Indberetning til Kongen af 16 Juni 1539, i Geh.-Arch. (D. K. Hist.)
- ↑ „Gelangend die Erlegung der Seeraüber, velche, vie sie bekennet, von Pfalzgrafen Friedrichen zu Erledigung K. Christierns sollten abgefertigt sein, vernehmen wir gern, dass dieselbige ergriffen und ihre gebuhrliche Strafe empfangen haben.“ (Philip af Hessen til Christian III, Mittwoch nach Martini (12 Novbr.) 1539, i Geh.-Arch.).
præoptantes, quam vitæ subire discrimen, passi sunt convenire de pretio Antverpiae enumerando. Hac justitia piratica celebrata, ipsi Scoti in vestram Norvegicam præfecturam de List expositi sunt, ubi dum casum vimque præfecto illius oræ maritimæ commemorant, illius hac de re accepto testimonio, audiunt quarto-die post, eundem piratam fugatum. – – Edinburgi a. d. 10 Kal. Aug. 1539. (Epistolae Jacobi Quarti etc. Regum Scotorum ad Imperatores, Reges etc. Vol. 2, Edinb. 1724. 8., p. 1–3).
