hængere af Christiern den anden og fordums Vaabenbrødre af Hr. Søren Norby samt begge ogsaa blandt dem, der ved Kjøbenhavns Overgivelse i 1536 foretrak Landflygtigheden for at blive Christian den tredies Undersaatter. Disse Mænd skaffede sig ogsaa Skibe og løb ud i Nordsøen fra Emden; Otto Stigssøns Maal var Norge. Den danske Konge henvendte sig derfor til Grev Enno og en anden ostfrisisk Høvding, Junker Baltasar af Escens, med alvorlige Forestillinger mod at taale hans Fiender i sine Lande, uvist med hvilket Resultat[1].
Ogsaa til Østersøens Kyst synes Christopher Throndssøn i 1538 at have udstrakt sin Virksomhed. Den danske Regjering vidste i September, at han skulde have ladet sin Kone drage til Lybek, formodede derfor, at han selv vilde komme efter, og paalagde Raadet i denne Stad at holde Øie med ham. Og i November Maaned omtales, at Christopher og Otto Anderssøn Ulfeldt m. Fl. ved Meklenburgs Kyster vilde bygge Befæstninger og grunde en formelig Røverkule.
I det følgende Aar 1539 var imidlertid Christopher paany ude i Nordsøen, og nu gjaldt det fornemmelig hans Fødeland. Ved Pintsetider viste han sig ved Ryfylkes Kyst i Følge med Jens Ryan, (en af dem, der havde tjent under Kjøbenhavns Beleiring[2]) samt med Lange Herman[3], en i
- ↑ Udateret Brev af 1538 (Geh.-Arch. Inländ. Registr.)
- ↑ „Jens Ryan, som løb bort med Peter van Høll for Kjøbenhavn“, heder det i Thord Rods Indberetning. Om Skibet Peter van Höll, der i Septbr. 1525 var bestemt at sendes til Gulland, men af Besætningen bortførtes fra Kjøbenhavn, derpaa i Christiern II.s Navn drev Kaperi under den norske Kyst og endelig i Marts 1526 strandede ved Skotland, se bl. a. Dipl. Norv. 7, S. 646–47, 652, 660, 668.
- ↑ Lange Herman angives af Behrmann (Skandin. Lit-Selskabs Skr. XI. 270–71) at have været en uægte Broder eller Søn af Grev Christopher af Oldenborg; det første er rimeligst. En Gade i Husum „Lange-Harmens-Strasse“ er maaske opkaldt efter ham.
