Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/123

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Christopher i Forbindelse Albrecht havde under Beleiringen af Kjøbenhavn, som han havde forsvaret mod Christian den tredie, sat sig i større Bekostninger, end hans lille Fyrstendømme kunde taale. Han forlangte sit Udlæg godtgjort af Keiseren[1], men han erholdt aldrig mere end et Tilbud om at blive det hellige romerske Riges Rigs-Arveforskjærer, og det uopgjorte Mellemværende kom til at fremkalde. Skriveri og Tidspilde endog for den westphalske Freds Diplomater. Det var ikke frit for, at Albrecht nu tænkte paa at tiltvinge sig sine Penge ved Kaperier paa de nederlandske Stæder, men Keiseren og hans Statholderinde vidste meget godt, at man ligefuldt kunde regne paa hans Bistand, om der kom en god Anledning til at blande sig i Nordens Anliggender.

I Sommertiden 1538 finde vi Christopher Throndssøn i fuld Virksomhed som Pirat. Han skal have draget ud fra Veer i Zeeland med tre Skibe mod de Franske og have optaget hele ni Skibe fra disse. Senere havde han forsøgt sig under Norge, taget en Melskude o. s. v., og endelig gjorde hans Folk Landgang paa det dengang slesvigske Helgoland. Her bleve syv Mand af Banden fangne af de Indfødte, overleverede til Christian den tredie og undergivne pinligt Forhør. De skyldte under dette paa Dronning Maria. Kongen skrev da i September til Raadet i Hamburg for at bede om dettes Bistand til at formaa Statholderinden i Nederlandene, hvor Christopher nu igjen opholdt sig, til ikke at taale ham. Hamburgerne skreve ogsaa til Dronning Maria, og hun lovede, at Christopher, hvis han gjentog sine Røverier, ikke skulde blive taalt, men maa dog antages hemmelig at have beskyttet ham. Hun foregav Uvidenhed om den hele Affære,

  1. Altmeyer, hist. des rélations, S. 410 fgg.