taget med sig fra Norge en stor Del Værdisager og tillige sit Stifts Archiv. Værdisagerne gav Anledning til en langvarig Strid. Den dræbte Hr. Nils Lykkes Arvinger paastode, at Erkebispen ogsaa havde medtaget hans Gods, og anstrængte sig næsten i tredive Aar forgjeves for at faa fat paa sin formentlige Arv, Christian den tredie, dengang i yderste Pengetrang, gjorde ligeledes Fordringer[1], og Pfalzgreven forlangte Skatten som Christiern den andens Svigersøn. Den sidste blev omsider i 1548 den lykkelige, men det var da ogsaa den eneste Indtægt, som nogensinde tilflød ham fra Svigerfaderens Riger og Lande[2]. Ogsaa Archivet kom til Pfalzgreven i Heidelberg, derfra til München og er endelig i vore Dage fra München kommet til Christiania.
Christopher Throndssøn eller, som han i sin Landflygtighed stadig kaldes, Christoph v. Truntheim skal efter sin Ankomst til Nederlandene besynderlig nok en Tid have været fængslet, men maa dog snart atter være kommen paa fri Fod.
- ↑ Olaf Ingebrigtssøn var ikke den eneste af Nordens landflygtige Prælater, hvis Efterladenskaber den danske Regjering i hine Dage søgte at faa fat paa. Kort iforveien havde Kongen ladet skrive til Lybek efter den afdøde Jens Andersen Beldenaks Embedsinsignier. Det heder i Brevet: „Bischof Jens von Fühnen hat eine Köchin mit sich aus dem Reich geführt, die hat die Kronen, Bischofshut und anders mit sich genommen, welche zu Lübeck sesshaftig. Begehrt Königl. Würde sie dahin zu weisen, dasselbige ins Reich an K. W. zu schaffen“. (Odense Onsd. efter Simonis & Judae (31 Octbr.) 1537; Inländ. Registr.) Det Smaalige ved Befalingen fremtræder end mere derved, at der tilføies i Registranten: „Relator Dominus Rex.“
- ↑ Mere herom i Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1860, S. 1–10, af Chr. Lange.
allerede være død nogen Tid iforveien, thi netop fra 7 Marts har man et Brev fra Pfalzgreven, skrevet i Neumark (hans sædvanlige Residents, indtil han i 1544 blev Churfyrste), hvori denne gjør Paastand paa Erkebiskopens Efterladenskaber. (Altmeyer, Hist. des rélations commerciales et diplomatiques des Pays-Bas avec le Nord de l’Europe, Bruxelles 1840, S. 420.)
