Denne siden er ikke korrekturlest
CHRISTOPHER THRONDSSØN RUSTUNG, HANS SØN ENNO OG HANS DATTER SKOTTEFRUEN.
AF L. DAAE.
I.
Til Mindet om Norges sidste Erkebiskop, hvis Skjebne altid vil bevare en eiendommelig Interesse for hans Landsmænd om han end ikke i samme Grad fortjener deres Sympathi, knytter sig uadskilleligt Navnet Christopher Throndssøn Rustung. Denne Mand synes at have staaet den ulykkelige Prælat nærmere end nogen anden, og han var udentvivl ogsaa hans Slægtning[1]. Erkebiskop Olaf brugte ham i sine vigtigste Anliggender og stod vistnok under Indflydelse al Christopher ved flere af de mest skjæbnesvangre Skridt, han foretog. Christopher Throndssøn var paa sin Herres Vegne Anklager i den mærkelige Retssag mod Hr. Nils Lykke og hans Svi-
- ↑ I et Brev af 10 Nov. 1538 kalder Enkedronningen af Ungarn Christopher Erkebispens „blutverwonter frundt“ (Dipl. Norv. 7, 7 89). Nærmere kjendes ikke dette Slægtskabs Beskaffenhed. Man ved heller ikke, til hvilken norsk Adelsfamilie Olaf Ingebrigtssøn hørte; stundom kaldes han (uden nærmere Bevis) Lunge (i ethvert Fald en fra de danske Lunger aldeles forskjellig Slægt), og paa et enkelt Sted (i en gammel, neppe paalidelig Slægtebog, omtalt i Samll. til N. F. Sprog og Hist. 6, 255) gjøres ogsaa Erkebispen til en Rustung.
