sigt til at opdrive flere Midler“[1]. Men Philip II kom ikke, Granvella var selv allerede nu ikke længer i Nederlandene, og snart gave Begivenhederne i disse Lande, Spanien Andet at tænke paa end de nordiske Anliggender.
Derimod fortsattes Forbindelsen mellem Lothringen, Sverige og Weimar. Disse Praktiker naaede sit Høidepunkt i 1565, og Danmarks Farer“ vare dengang ikke ganske ringe. Med Krigen med Sverige gik det daarligt, Penge manglede, og Adelen var misfornøiet. Frederik II havde begyndt Krigen uden Rigsraadets Samtykke[2] og havde maatte paalægge dem usædvanlige Byrder. Allerede i 1564 havde Cardinal Granvella god Besked om Adelens Utaalmodighed og Knurren. Men hertil kom, at Frederik II synes at have havt personlige Fiender imellem sin Adel. Der har udentvivl af og til endog fundet alvorlige Sammenstød Sted mellem ham og Enkelte af Høiadelen. Kongen var en heftig Herre, tilbøielig til Drukkenskab og da yderst uforsigtig endog mod fyrstelige Personer. Ved Søsteren Dorotheas Bryllup i 1561 havde han endog givet en af de meklenburgske Hertuger et Ørefigen[3]. I 1562 og 1563 gik der Rygter, om at Frederik skulde have dræbt først Holger Rosenkrands[4] siden Otto Krumpen[5]. Dette var vel usandt, men Fortællingerne vilde
- ↑ Arch. de la Maison d’Orange-Nassau 1, 302.
- ↑ „Det maa vi vel bekjende, at der samme Krig begyndtes, raadde vi ikke med Mange af Jer“ skriver Frederik II til Raadet Nytaarsdag 1570. (D. Mag. 3 R, 5, S. 2.
- ↑ „Inter pocula lis exarsit inter regem & Megalburgensem principem, quae ad manes venisset, nisi a proceribus & iis, qui sunt a consiliis, diremta fuisset. Megalburgensis tamen colaphum accepit, quod postea multorum malorum fax exstitit.“ (Den yngre Corn. Hamsforts utrykte Optegnelser, Kbh. Univ. Bibl. Arnam. 105. 8vo).
- ↑ Geh. Arch. Henrik Rantzau fortæller selv Kongen, at dette Rygte er sat ud (Brev af 10 Octbr. 1562).
- ↑ Dansk Hist. Tidsskr. 5, 428.
