forhandlinger, forandredes vel igjen Udsigterne, men allerede samme Aar knyttedes Forholdet igjen fastere. Erik begyndte nemlig nu at beile til Renata af Lothringen, og hans Frieri blev fortsat i lang Tid, om just ikke i saa lang, som Frederik IIs havde varet. Fra 1566 har man endog et Udkast til en Deling af det danske Monarchi saaledes, at Erik med Renata skulde have Norge, Skaane, Halland, Bleking og Gulland, Hertugen af Lothringen derimod det øvrige Danmark og Hertugdømmerne[1].
Af de følgende Aars Begivenheder kan her kun meddeles nogle fremtrædende Hovedtræk.
I Vinteren 1563–1564 er der spor til, at Philip II havde sin Opmærksomhed henvendt paa de nordiske Anligliggender. Udsendinger fra den spanske Konge skulle ved denne Tid have indfundet sig i Sverige og tilraadet Erik XIV at fortsætte Krigen mod Danmark[2]. Og under den langvarige, men frugtesløse Fredskongres i Rostok, der afholdtes i Sommeren 1564, ved hvilken den anden habsburgske Magt, Østerrige, netop paa Grund af Sveriges Forbindelse med Grumbach og Ernestinerne, afgjort begunstigede Danmark, kom paany Efterretninger frem om spanske Praktik er.
Den 11 Juli 1564 fik de danske Udsendinge ved Rostokker-Kongressen Meddelelser fra Frederik IIs Allieredes, den polske Kong Sigismund IIs Gesandter, der gik ud paa, at Spanien blot ventede paa, at Danmark og Sverige gjensidig skulde svække hinanden, for da at kaste sig over dem begge, eller idetmindste over Danmark. Den 28Juli, da Polakkerne toge Afsked med de danske Sendemænd, gjentoge de Ad-
