1563 i Koburg. Da der dog ingen Grund er til at tro, at et saadant Tilbud kan være gjort paa Skrømt, har Frederik II maaske tænkt, at det bedste middel at blive den urolige Intrigant kvit, kunde være selv at tage ham i Tjeneste. Tilbudet blev imidlertid afslaaet, og det vilde vel ikke engang været fremsat, hvis man i Danmark havde vidst, hvilke Skridt Grumbach nu netop havde foretaget, og hvorledes hans Stilling nu var bleven. Den 4 Oktober 1563 havde han, den landflygtige Ridder, med hvervede Krigsfolk og med Hertug Johan Frederiks Billigelse, aabenbare brudt Landefreden og paa fiendtlig Vis overfaldt Staden Würtzburg. Domkapitlet blev tvunget til et ydmygende Forlig, som Biskoppen maatte bekræfte. Grumbach triumferede, hans Fiender frygtede Ængstelsen for en almindelig Adelsopstand mod Fyrstemagten, denne Grumbachs længe nærede Yndlingstanke, gjorde sig nu ret for Alvor gjældende. Selv vovede han endog at udstede et almindeligt Opraab til Fyrsterne, at de ikke maatte tage ham, hvad han havde gjort, ilde op; det var kun tilladeligt Nødværge; man maatte nu hjelpe Adelen; thi hvad der var hændt ham, kunde ellers idag eller imorgen times andre ærlige Adelsmænd. Keiser Ferdinand ansaa Sagen for saa farlig, at han med Tilsidesættelse af Formerne lod udgaa Befaling til Achtsexekution mod Grumbach og hans Tilhængere, uagtet de endnu ikke formelig vare blevne lyste i Rigets Acht. Disse keiserlige Befalinger bleve allerede den 13 Oktbr. udstedte fra Presburg. Samtidig fik Hertug Johan Frederik af Keiseren et alvorligt Tilhold om herefter at unddrage Grumbach sin Beskyttelse. Men den indskrænkede Hertug var just nu ved Engleaabenbarelser og Visioner bleven paa det fasteste overbevist, om at hans egen Ophøielse nærmede sig og, langt fra at slaa Haanden af Grumbach, afholdt han endog denne fra at drage til Frankrige, som
