Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/104

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Om dette er skeet, er os ubekjendt, men fra 9 August 1562 have vi et nyt Brev fra Mangelmann til Kongen, hvoraf man erfarer, at tre af Peder 0xes Folk allerede vare grebne; blandt dem var Schwartz-Hans, der havde dræbt sig selv i Fængslet. Man har altsaa gjort Jagt paa dem efter dansk Foranstaltning paa samme Maade, som nys efter Uxel. Iøvrigt tilføier Mangelmann, at Peder 0xe fremdeles drev sine Intriger og at han skulde have 100,000 Gylden hos sig, som det ogsaa kunde lønne Umagen at faa fat paa[1].

Ved Kroningen i Frankfurt i Slutningen af 1562, dengang da Grev Günther af Schwartzburg efter Frederik IIs Befaling bestemt afbrød Forhandlingerne om det lothringske Giftermaal, san denne Fyrste Peder Oxe i det lothringske Hofs Følge. Greven forundrede sig over, at han vovede uden Sky at lade sig se i Frankfurt, ja endog der førte store Ord i Munden[2].


V.

Da Frederik II havde begyndt sin Krig mod Sverige, var mærkelig nok Wilhelm v. Grumbach en af dem, hvem Kongen gjorde Tilbud om at træde i dansk Tjeneste som Oberst, ifald han kunde stille et Regiment Krigsfolk[3]. En dansk Udsending søgte ham i dette Ærinde sent paa Høsten

  1. Dokumenter i danske Geheimearchiv.
  2. „Peder Oxe ist noch, vie zuvorn, verwent genug und ist des Herzogen Rath und Cammerer geworden. Ich kann mich nicht genugsum verwundern, dass er so muthig und sich an Frankfurt also öffentlichen hat sehen lassen dürfen, kann sein unnütz Maul und Worte nicht lassen.“ (Grev Günther til Fr. II, Thorsdag efter Jul 1562, Voss’s Exc.)
  3. Ausl. Registr. 21 Octbr. 1563. Ortloff 1, 450.