meget paa Reiser, blandt Andet til Holland. Mod Slutningen af Aaret lod han Grumbach hilse, at han vidste, at der nu ventedes Gesandter til Nancy fra Frederik II, der skulde tage Prindsesse Renata i Øiesyn; man vilde da holde de Danske op med Snak, indtil man ak Leilighed til at begynde Fiendtligheder. I Begyndelsen af 1562 begyndte imidlertid Grumbach paany at nære mistillid til sin danske Ven; „Oxe hatte den welschen Gebrauch zufällig wohl gelernt.“[1]
I April 1562 berettedes til den danske Konge de værste Ting om Peder Oxe. En Johan Mangelmann skriver fra Worms den 22 April, at han af sin forhenværende Tjener, Jørgen v. Strasburg, har faaet farlige Anslag at vide. Peder Oxe skulde have kaldet Jørgen til sig, og tilbudt ham at gaa i hans Tjeneste; han vilde anvende Alt, hvad han eiede for at hevne sig, fordi han var fordreven fra Danmark, og til den, der vilde dræbe Kongen og dem, som havde faaet hans Godser, vilde han give ti tusinde Kroner. Mellem Peder Oxes Folk skulde der endog være nogle, der kunde gjøre sig usynlige og vare usaarlige, ligeledes havde han hos sig en Sohwarz-Hans, der ved overfaldet paa Biskoppen af Würtzburg havde dræbt to af dennes Hoffolk. Men Jørgen v. Strasburg havde følt Rædsel for at have Noget med Peder at bestille og havde aabenbaret den hele Sag for Brevskriveren Mangelmann. Denne henstillede nu til Kongen af Danmark at anvende ethvert Middel for at fange Peder Oxe og mente, at det, naar man passede Leiligheden, altid maatte lade sig gjøre ved Hjælp af tolv Ryttere. Frederik II svarede Mangelmann med en Anmodning, om at baade han og Jørgen v. Strasburg personlig skulde indfinde sig hos ham.
- ↑ Ortloff 1, 227–235.
