Duelighed op til den høieste Stilling, som en norsk Herremand, der vilde forblive i sit Fødeland, kunde opnaa. Og ligesom fire Generationer tidligere Ove Bjelkes Tipoldeforældre, Hr. Nils Henrikssøn og Fru Inger Ottesdatter, paa en vis Maade afslutte vor middelalderlige Adels Historie, saaledes er Ove Bjelke selv med Rette at betragte som Norges sidste typiske Repræsentant for den Adelsperiode, der begynder med Reformationen og ender med 1660.
Disse Oplysninger om Ove Bjelke ere ikke og udgive sig ikke for at være nogen Biografi. De ere kun en raskt nedskreven Skisse. Denne er fremkommen, fordi Forfatteren af den Reisebeskrivelse, til hvilken vi nu gaa over, har staaet i Forbindelse med den norske Kantsler, om hvem sammenhængende Efterretninger hidtil savnedes.
Fremmedes Reisebeskrivelser indtage altid en Plads mellem Kilderne til de Landes Historie, som vedkommende Forfattere have besøgt. Men det følger af sig selv, at deres Betydning bliver mindre, eller, om man saa vil, at Fordringerne til saadanne Skrifter blive større, jo mere man nærmer sig til Nutiden, og jo rigeligere de hjemlige Kilder begynde at flyde. En Forfatter paa dette Felt, der vil gjøre Regning paa Opmærksomhed, maa i vore Dage have et grundigere Kjendskab til et Land, end det, der kan erhverves i en Fart. Han maa foruden Sprog- og Literaturkundskab besidde en indtrængende Iagttagelsesevne og have Adgang til at gjøre de bedste og lærerigeste Bekjendtskaber, ifald ikke hans Bog snart skal synke ned imellem Massen af de værdiløse og glemte
