Skrifter. For fjernere Perioders Vedkommende maa man være mere nøisom, og Historikeren er da taknemmelig selv for de korteste og tarveligste Itinerarier. Med den inderligste Fornøielse læser man saaledes de korte Beskrivelser af Byerne Tønsberg og Bergen paa Kong Sverres Tid, der findes i det samtidige latinske Skrift om „de Danskes Tog til det hellige Land“. Nogle Linier af Matthæus Paris ere saaledes af den høieste Interesse for det trettende, Quirinis og Michael v. Behaims Skildringer for det femtende Aarhundredes norske Historie. Reimar Kocks livlige Skildring som Øienvidne til Christiern II.s sidste Kamp i Norge er et ubetaleligt Bidrag til at lære de vigtige Begivenheder i 1532 at kjende.
Endnu i det syttende Aarhundrede ere saadanne Bidrag til norsk Historie store Sjeldenheder. En af de mest omtalte af dem er Franskmanden Martinières yderst maadelige og lidet paalidelige Reise i Norge og de arktiske Lande. Vigtigere og bedre er f. Ex. Tydskeren Otto Sperlings fornøielige Beskrivelse af sine Besøg i Norge, der findes i hans nys af S. Birket Smith udgivne (oversatte) Selvbiografi samt Corfits Braëms og Matthies Skaanlunds Optegnelser.
Den Reisebeskrivelse, som her skal fremdrages, har vistnok længe været trykt, men jeg tør dog med Vished sige, at den hos os hidtil har været ubekjendt endog for vor Histories lærde Kjendere, og neppe er den nogensinde bleven citeret af nogen dansk eller norsk Naturforsker eller Historiker, hvad den dog ganske vist var bleven, om den havde været kjendt. Hvilken Skat skulde ikke f. Ex. Negris Skildringer af Søormen og lignende Ting have været for den yngre Erik Pontoppidan, da han skrev sin „Norges naturlige Historie“!
Titelen, paa hvilken jeg først blev opmærksom gjennem
