Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Indførelse fik Plads, de eneste norske Adelsmænd, hvem denne Ære timedes.

I November 1660 var Ove Bjelke i Anledning af sit sidste Giftermaal i Kjøbenhavn, hvor han altsaa strax har havt Leilighed til at gjøre sig bekjendt med de nys stedfundne store Forandringer, under hvilke Broderen Henrik havde spillet en stor Rolle. I 1661 var han selvfølgelig med ved Arvehyldingen i Christiania. Den 24de Juli 1663 var han en af Corfits Ulfeldts Dommere (ligesom ogsaa Brødrene Henrik og Jørgen), og han har da opholdt sig en rum Tid i Hovedstaden og ved Hoffet, da man finder ham som Deltager i de storartede Bryllupshøitideligheder, som i Oktober s. A. ledsagede Prindsesse Anna Sophias Formæling med Kurfyrst Johan Georg III. af Sachsen; han var her en af Kampdommerne ved den „Ringrenden“, i hvilken Dronning Sophia Amalia vandt første Pris.[1]

I 1666 forflyttedes Ove Bjelke fra Bergens til Throndhjems Stiftsbefalingsmands-Embede med Bibehold af Kantslerstillingen. Hvad Faderen hele sit Liv igjennem havde ønsket, men aldrig kunnet opnaa, at blive Overøvrighed i Throndhjems Stift, hvor hans Ættegaarde laa, faldt altsaa nu i Sønnens Lod, men det forstaar sig under helt forandrede Forhold og langt beskednere Vilkaar. I det sidstnævnte Aar opføres Ove Bjelke som Kantsler med en Gage af 4000 Daler;[2] formodentlig er heri indbefattet ogsaa hans Løn som Stiftsbefalingsmand. Til denne Sum kom adskillige Emolumenter, men før Enevældens Indførelse beregnedes, at Lensherren paa Throndhjems Gaard havde en Indtægt af 12,300 Rdl.[3]

  1. Danske Samlinger, 2. R., II, S. 161, 165.
  2. Chr. Bruun, Curt Adelaer, S. 165.
  3. Handlingar rörande Skandinaviens Historia, XXX, S. 212.