Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/95

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Som Norges Kantsler, et Embede, der ved Herredagenes Afskaffelse (sidste Herredag var samlet 1664) tabte den største Del af sin Betydning og derfor ogsaa kun en Gang senere blev besat, var Ove Bjelke Medlem af forskjellige kongelige Kommissioner.[1] I Forarbeiderne til Norske Lov har han derimod ikke deltaget. Han var Geheimeraad og altsaa Excellence, havde Titel af Assessor i Collegium Status og Høiesteret og blev omsider (26de November 1673) Ridder (Storkors) af Danebrogsordenen. I en Fortegnelse af 1662 over „de atten fornemste Mænd i Rigerne, Kgl. Maj.s Ministre og Raad“ opføres han som den tiende.[2] Den 22de Marts 1674 døde han i sin Fødeby Throndhjem og blev begraven i det Gravkapel, han selv havde indrettet paa Østraat, hvilket senere en Person ved Navn Gravrok, som desværre en Tid var Eier af Gaarden for 20–30 Aar siden, fandt for godt at forstyrre, idet han skal have forvandlet Begravelseshvælvingen til en Poteteskjælder.

Ove Bjelke var tre Gange gift. I 1643 ægtede han den 32–aarige Maren Juel, Datter af Norges forrige Statholder Jens Juel; hun døde allerede Aaret efter i Christiania, efter at have født en Datter Ide Sophie. Hans anden Hustru blev (1647) Regisse Gedde, f. 1629 paa Sem paa Eker, hvormed Faderen, den bekjendte Hr. Ove Gedde, da var forlenet. Hun døde paa Bergenhus 1657 som Moder til Døtrene Maren og Dorothea. Om hende har man fortalt, at hun ved et Besøg paa Østraat fandt den gamle Hovedbygning saa tarvelig, at hun sammenlignede den med sin Faders Kostald, hvorfor Ove skal have opført den nye for at tilfredsstille hende; er dette sandt,

  1. Meddelelser fra det norske Rigsarchiv, I, passim.
  2. Danske Magazin, V, S. 32.