var han ogsaa bleven brugt i en Kommission, der „skulde møde svenske Deputerede ved det nylig opfundne Sølv-Ertzbjerg, som laa mellem de norske og svenske Grændser udi Lapland paa de bare Klipper langt fra Skove.“[1]
I 1648, endnu før Christian IV.s Død, fik han det betydelige Bergenhus Len, hvor han i en lang Aarrække kom til at fungere først som Lensherre og siden efter Lensforfatningens Afskaffelse som Stiftsbefalingsmand. Han var i denne sin Virksomhed særdeles afholdt i Bergen. Byens Historieskriver Edvard Edvardsen siger, at Ove Bjelke var „en Berømmelse og en Ære for sit Fædreland,“[2] og den rimede Fortegnelse over Bergens Lensherrer[3] har om ham disse Vers:
- ↑ Jørgen Bjelkes Selvbiografi.
- ↑ Norske Magasin, II, S. 534.
- ↑ L. Holbergs Bergens Beskrivelse, S. 157.
Vegne, dat. Kjøbenhavn den 2den Februar 1653 (Kancelli-Indlæg for s. A.), heder det blandt Andet:
Og eftersom der i Bergen opholder sig Kaptein Jacob Due, en Mand, som vel er forsøgt til Lands og Vands samt Riget i forleden Feigde haver gjort god Tjeneste, saa og i lige Maader en ved Navn Eilerik Wisborg, der nylig af den Venetianske Tjeneste er kommen og haver Eders Kongl. Maj.s Sal. og Høilovlig Hr. Faders Bestalling paa Fendriks Gage at nyde, medens han sig udenlands i fremmede Herrers Tjeneste opholdte, tilmed ogsaa er en ved Navn Christian Holberg („Hoellbierrig“), som og sin Devoir i forleden Feide gjort haver, og alle tre for deres gode og oprigtig Forhold min k. Broder velbekjendt, og han sig til dennem derfor des sikrere kan forlade, Hvorfore er hans allerunderdanigste Bøn og Begjæring til Eders Kongl. Maj.st, at samme Officerer naadigste maa installeres og hannem til Eders Kongl. Maj.s og Rigets Tjeneste gives, i Forhaabning at han med dennem kan ervise deres troe Skyldighed imod Eders Kongl. Maj.st og deres fæderne Rige. (Meddelt af Rigsarchivar M. Birkeland). Om den her omtalte Eilerik Wisborg se Y. Nielsen i Norsk historisk Tidsskrift, 1. R., IV, S. 286–288.
