Tid gjorde nye Udenlandsreiser, idet han ledsagede Ambassadøren Christian Rantzau til Wien og Hannibal Sehested til Spanien.[1] I Madrid lod han sit Billede, af hvilket endnu Exemplarer ere bevarede, stikke i Kobber.[2]
Allerede 1639 havde Jens Bjelke søgt at skaffe sin Søn Ove et lien (Reinskloster), hvilket dengang ikke lykkedes, men 1641 fik Ove Bakke Kloster paa Afgift (hvilket han beholdt til 1648); 1645–1646 var han forlenet med Nordlandene og 1646–1648 med Reinskloster (hvormed var forenet Tuterøen og Vigsgodset).
Under Christian IV.s sidste Krig var Ove Bjelke meget virksom baade søndenfjelds og nordenfjelds som en af Landkommissarierne og fik efter Freden det Vidnesbyrd af Statholderen Hannibal Sehested, at „han til Kongl. Majestæts og Rigets Tjeneste er meget vel intentioneret og i alle Maader comporterer sig vel med hvis udi E. K. Maj.s Navn hannem vorder befalet.“[3] Ved samme Tid
- ↑ Jørgen Bjelkes Selvbiografi.
- ↑ Struncks Samlinger til en Catalog over Portræter af Danske, Norske og Holstenere, Kjøbenhavn 1865, S. 47. Under Portrættet læses: Ovidius Bjelke, Dnus de Ostrata, nobilis Norvegus, aetatis suae XXIX. Jan van der Noot sculpsit in Madrid 1640.
- ↑ Samll. til det N. Folks Sprog og Historie, V, S. 475. Med Hensyn til Krigen 1644–1645 kan her medtages følgende Oplysning: I et Andragende, som Jørgen Bjelke har indgivet til Kongen paa sin Broder Lensherren i Bergen Ove Bjelkes
niens Hofjunker“. (Norske Rigsregistr., VII, S. 336). Henriks Deltagelse i Slaget ved Duins faar en forhøiet Interesse derved, at ogsaa hans senere Kollega, den da sytten Aar gamle Curt Adelaer var med i den samme Kamp. („Sub Herberto Trompio, praefecto rei maritimae pugnae illi celebri interfuit, quae ad Duyns contra Hispanicam classem pugnata est.“ Chr. Bruun, Curt Adelaer, S. 349).
