Børnene stode saaledes lige fra Ungdommen af Hoffet
og Kongefamilien nær. Jens Bjelke, hvis Husliv og Forholde
i det Hele synes at have være meget lykkelige,[1]
havde 1626 betinget sig Plads for tre af sine Sønner paa
Sorø Academi, hvor dog kun Ove vides at have studeret.[2]
Fire Aar senere, i Oktober 1633, finde vi Ove og hans
fire Aar yngre Broder Henrik som Studenter i Padua,
hvor siden ogsaa en tredie Broder, Christian, der døde
tidlig, sees at have været indskreven.[3] Ove og Henrik
forbleve her til i Marts 1634, thi den 10de Marts
skrev Ove som „discedens“ i den berømte danske Lærde
Hans Rodes Stambog: „In omnibus rebus humanis nihil
praeclarius, nihil praestantius est quam de republica bene
mereri. Symb. Oblectatio mea in domino.“[4] Den 19de
Februar 1636 fik Ove Bjelke Ansættelse idet danske Kancelli
som. „Kancelli-Junker“, i hvilken Stilling han blev
staaende til 1ste Januar 1642,[5] dog saa, at han i denne
- ↑ O. Sperlings Selvbiografi, oversat af S. Birket Smith, Kjøbenhavn 1885, S. 8 flg
- ↑ Immatr. 1629, Tauber, Udsigt over Sorø Academis Forfatning (Aktst.) S. XXXVIII. L. Daae, Om Humanisten og Satiririkeren Johan Lauremberg, S. 15.
- ↑ Suhms ældre Samll., II., 3., S. 16–17.
- ↑ Chr. Bruun, Curt Sivertsen Adelaer, S. 181.
- ↑ Joh. Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarchivet, 1872, S. 163. Medens saaledes Ove Bjelke valgte, hvad vi vilde kalde den civile Embedsbane, foretrak Henrik ligesom siden ogsaa Jørgen den militære. Henrik gik i nederlandsk Tjeneste og var med i det afgjørende Slag ved Duins under den engelske Kyst, hvor Martin Tromp den 21de Oktober 1639 tilføiede den spanske Flaade et uopretteligt Nederlag. Broderen Jørgens Selvbiografi, der meddeler dette, tilføier, at Prinds (Frederik Henrik) af Oranien sendte Henrik Bjelke hjem til Danmark for at melde Seiren til Christian IV. I den nærmest følgende Tid omtales Henrik som „Hans Kjærlighed Prindsen af Ora-
