Bestemmelse derhen, at de oprindelig for Universitetsbibliotheket bestemte Bøger skulde skjænkes til Sorø. Derhen kom de ogsaa. Bøgerne forsynedes med en Inskription og til Giverens Amindelse ophængtes hans Billede i Akademiets Bibliothek.[1] Dette brændte som bekjendt 1813. Endnu findes der dog i Sorø et Minde om Griis, idet hans Navn er anbragt paa en af de to Tavler i den nuværende Akademibygning, der opregne Akademiets Velgjørere.
Hint Billede var dog ikke det eneste, der existerede. I Norge gives der endnu to i Behold. Det ene findes hos Gaardbruger Jespersen paa Nordhus i Fjelbærs Præstegjeld i Bergens Stift, hvis Hustru i Sidelinjen stammer fra Griis’s Fader, og er malet i Haag 1743 i Griis’s 71de Aar.[2] „Han staar i en noget pompøs Stilling og slaar ud med Haanden, der er malet med megen Omhu. Trækkene ere noble“. Dette Billede tilhørte tidligere Sognepræst til Evindvig, Provst Nils Griis Alstrup Dahl († 1852), der havde faaet det fra sine ovenfor nævnte Frænder i Throndhjem. Provsten besad ogsaa en pragtfuld Sølvkande, der havde tilhørt Envoyé Griis og var prydet med det af ham førte Vaaben. Denne sidste Familieskat havde
- ↑ Under Billedet læstes: Nicolao de Griis, Legato S. M. Dan. et Norv. apud Belgas et Eq. Ord. Dan. ob bibliothecam, quam sibi moriens legavit, hoc grati animi monumentum posuit Academia Sorana“. Hoffmans Fundatser VII, p. 592–593. Her i Christiania findes dog endnu et Verk af den grisiske Donation i Thv. Boecks bekjendte Bibliothek. Det er Jan de Serres, Inventaire general de l’histoire de France etc., I–IV. A Paris s. a. (ca. 1614). Indb. i Pergament. Hvert Bind er forsynet med trykt Inskription: Legatus Academiae Soranae ab Illustrissimo & Excellentissimo Dno Nicolao Griis, Equite etc. etc
- ↑ C. J. Anker og H. J. Huitfeldt-Kaas, Katalog over Portræter i Norge, S. 157.
