mænd, de to Nationer skulde være ganske ligestillede.[1] Man kan her ikke lade være at tænke paa Holbergs Ord i hans Testamente: „Mine Landsmænd, det er Danske og Norske“, den naturlige Tænkemaade paa denne Tid, da Rigerne for den dannede Almenheds Betragtning udgjorde Et.
Allerede i levende Live oversendte Griis 3000 Daler til Gram, hvoraf Eskild skulde nyde Renterne til sin Dødsdag, hvorefter de skulde tilfalde Universitetet som Legat; yderligere skjænkede han 1000 Daler, hvis Renter skulde tilfalde Universitetets Professorer for deres Umag med Administrationen. Efter Griis’s Død forfattede efter Kongens Befaling i Reskript af 3die Febr. 1747 Gram Statuterne, hvori det blandt andet bestemmes, at Legatet alene maa gives til saadanne Studerende, der have de bedste Karakterer i Latin, Græsk, Historie og Geografi, „anseende, at disse tvende Sprog og den Kundskab, de ældste grækiske og latinske Skribenter i deres eget Maal grundigen at forstaa, er den sande Lærdommens Grundvold og den rette clavis eruditionis et doctrinae“. Ephorus for Stipendium Grisianum skulde derfor stedse være en Professor philologiae.[2] Det varede imidlertid meget
- ↑ „Je trouve convenir, qu’il ne soit point fait de distinction entre Danois et Norvègiens, mais qu’indifferemment ceux des deux nations en jouissent de quelques écoles, qu’ils soient, pourvu qu’ils soient d’honnêtes personnes.“ (Brev til Gram 16de Juli 1746). En Nordmand, der vilde studere ved Kjøbenhavns Universitet, og som kunde godtgjøre gode Kundskaber i de gamle Sprog, vil derfor visselig endnu være berettiget til at søge Griis’s Legat.
- ↑ I Suhms Saml. Skr. VI, S. 10 (og X, S. 60) heder det, at Gram, „faa Timer før han døde, gjorde et Tillæg til Griis’s Testamente efter den Afdødes Villie“ og „sov en halv Time efter hen“. Jvfr. Hofmans Fundatser, I, S. 226.
