Jeg har ikke kunnet opdrive Griis’s Testamente,
der efter en i 1734 erhvervet facultas testandi var oprettet
1742, men man ser af Sturmanns og Madame Alstrups
Breve til Gram, at sidstnævnte, Eskild og Broderen samt
Fru Gyntelsberg skulde arve. Mad. Alstrup (Brev fra
Kragerø af 8de Marts 1747) var ikke tilfreds med, at
Eskild skulde have noget, thi, som hun oplyser, var han
og hans nys afdøde Broder „Slegfredbørn“, hvilket ogsaa
allerede Udtrykket „mariage d’amour“ om deres Forældres
Forbindelse maatte lade formode. Eskild fik da heller
ikke mere end Renterne af et Legat, som nedenfor skal
omtales. Dertil havde Griis testamenteret en Fru Adeler
i Kjøbenhavn, Enke efter en Landsdommer, 500 „écus
d’Hollande“.[1]
Griis havde megen Kjærlighed til det Universitet, hvor han i sin Ungdom havde studeret, og tænkte i sine sidste Aar meget paa at efterlade Universitetet en Gave, der kunde bevare hans Minde.[2] Kort før sin Død besluttede han derfor at stifte et Stipendium til Understøttelse for Studenter. Gram skulde nærmere bestemme Reglerne for dets Uddeling. I Griis’s Brev om denne Sag har han ladet indflyde en mærkelig Ytring om sin Opfatning af sit Landsmandskab. Han erklærer, at der ikke skulde gjøres nogensomhelst Forskjel paa Danske og Nord-
- ↑ Hun var Moder til den ovenfor nævnte unge Mand, hvem Klevenfeldt traf i Haag, og hun synes at have staaet Griis nær. I 1744 beder han Gram om at skaffe hende en Plads i Trinitatis Kirke („l’eglise Ronde“), der stod under Universitetets Patronat. Jvfr. Lassens Norske Stamtavler, S. 65, hvor Dødsaaret er urigtigt.
- ↑ I 1742 skriver han til Gram, at han gjerne vilde „faire quelque chose pour laisser après ma mort mon nom en bonne odeur à nôtre academie de Copenhague, non obstant que je n’ay été, ny professeur, ny autheur, ny sçavant.“
