viste sig, at han var sindsvag eller noget lignende, og han derfor endog maatte „bevogtes i hans Svaghed“ af leiede Folk; vidtløftige Regnskaber for ham ere bevarede. I 1744 var han kommen til Norge og skrev fra Tangevald et Brev til Gram, hvori han taler om sit „elendige og bedrøvelige Raseri i Kjøbenhavn“. En Søster af Envoyé Griis, Anna Margrete († 1767), var Enke efter Provst og Sognepræst Peder Hansen Alstrup i Bamble († 1738).[1] Man ser, at hun i Aaret 1740 havde klaget til sin Broder i Haag over, at Stiftamtmanden i Christiania, Konferentsraad Neve, og Biskoppen i Christiania Stift chikanerede hende i Anledning uf nogle Kirker, som hendes afdøde Mand havde kjøbt; Griis fandt det naturligvis i sin Stilling ikke passende at blande sig heri, men bad sin Ven Gram om at anvende sin Indflydelse til Bedste for Søsteren. Endelig havde Griis havt en Niece, gift med en afdød Gyntelsberg, Kaptein i den danske Marine. Et Par Søstersønner omtaler han ogsaa, men vilde ikke have videre med dem at bestille, fordi de havde været slette Børn mod sin Moder.
- ↑ „En Søn af dette Ægtepar, Mandrup Funck Alstrup, begav sig efter endte Studier til sin Onkel i Holland, hvor han forblev i to Aar, det formodes som Sekretær. Det er formodentlig ved onkelens Indflydelse, at han i en Alder af 27 Aar blev Postmester i Throndhjem. Senere blev han ogsaa Raadmand og forvaltede begge Embeder til sin Død. Han skildres som agtværdig, munter og gjestfri. To af hans Sønner indehavde ogsaa Postmesterembedet i Throndhjem, den første Hans Bartman Alstrup, kom i Kassemangel og flyttede til Sverige, den anden, Nils Griis Alstrup, levede som Postmester i Throndhjem endnu 1825. Hans første Kone var en Datter af Admiral Kaas.“ Meddelt af Griis’s Frænde, Medicinaldirektør Dr. med. L. Dahl efter Familiepapirer. Om en anden Søstersøn af Envoyéen, Nils Griis Alstrup, se Norsk hist. Tidsskrift, 2. R. V, S. 183.
