sikret sig Gravsted ved at testamentere den hundrede Dukater.
Den Afdøde efterlod en aabenbart ikke ganske liden Formue, hvis Beløb jeg dog ikke nøiagtig kan angive. Hans Executor testamenti var en Diplomat i Haag af l noget lavere Rang, ved Navn Thomas Ernst Sturmann, der i sin Tid havde været Fyrsten af Ostfrislands Raad og Agent i Nederlandene.
Hans Hovedarvinger bleve hans norske Slægtninge, med hvem han altid havde vedligeholdt Forbindelse, og for hvem han ogsaa synes at have været en kjærlig og opofrende Broder og Onkel. En af hans yngre Brødre (han nævner ikke hans Navn og Stilling) havde havt en mindre heldig Livsbane. Han havde gjort „un sot mariage d’amour“, hvoraf to Sønner Eskild og Nils Christian vare Frugten, og var død som ung. Moderen, hvis Forbindelse havde bragt hende i Uvenskab med hendes Familie, kunde ikke opdrage Sønnerne og døde ogsaa selv fra dem. Nils Christian (dimitteret fra Christiania Skole 1738) døde ganske ung som Skibspræst paa en Chinafarer.[1] Desto mere Bryderi voldte Eskild. Han kom til Holland 1731 for at ty til sin fornemme Onkel. Denne sendte ham til en luthersk Præst i Cleve for at undervises, og her lærte han lidt Latin, da han vilde være Theolog, og kom saa igjen til Haag. Gesandten vilde ikke lade ham der kalde sig Griis, da dette vilde have medført forøgede Bekostninger, og henvendte sig i 1735 til Gram for at faa ham anbragt i Danmark. I Kjøbenhavn voldte det unge Menneske Gram megen Møie, da det
- ↑ Han var ordineret til denne Stilling allerede 2den Decbr. 1740. O. Bang, Samling af adskillige opbygg. og nyttige Materier, II, S. 20.
