Ogsaa paa Tilbagereisen til Danmark i September
1744 besøgte Klevenfeldt Haag og Gesandterne Preis og
Griis. Hos den sidstnævnte traf han sammen med den
danske Generallieutenant Prætorius, „som har taget Tjeneste
i Holland, hvilket dog skal fortrydes.“
Ved Christian den sjettes Død (4de Oktober 1746) var Griis en Mand paa 74 Aar. Thronskifter pleiede som bekjendt ofte at ledsages af Personskifter i de høiere Stillinger, og Envoyéen tænkte derfor ved Efterretningen om Kongens Død strax paa Muligheden, at han kunde faa Opfordring til nu at gaa af. „Jeg er beredt paa alt,“ skriver han til Gram den 10de Oktober.[1] Man ser imidlertid ikke noget Spor til, at man i Kjøbenhavn tænkte paa at lade ham træde tilbage. Dog, hermed være det, som det vil, ogsaa Griis stod nu ved sit Livs Ende.
Griis’s sidste Embedsbrev er dateret 19de Novbr. 1746. Tre Dage senere skrev hans sidste Legationssekretær, August Joachim Lange (en Søn af den bekjendte theologiske Professor i Halle), der i 1745 havde afløst Baron Gronsfeld-Diepenbroek, at Gesandten led af Forkjølelse (rhume) og af Lægen havde ordre til at holde Sengen, uden at Sygdommen ansaaes for farlig. Den 26de November Kl. 3 Eftm. afgik han imidlertid ved Døden. Den 3die December indberettede Lange, at hans Begravelse var fastsat til næste Mandag i den lutherske Kirke i Haag, i hvilken han allerede i levende Live havde
- ↑ „Si j’y demeurerai le reste de mes jours, depense de Dieu et de S. Maj. Je suis prêt à tout.“
