Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/76

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

men denne og andre Ting af samme Slags tjene til indvortes Negotie i Landet, da de store Kjøbmænd lade deslige Vare komme og debitere dem siden til Fløde (sic) de mindre Kjøbmænd og private Folk. Paa nærværende Tid skal den nordiske Fisk ikke være saa let at afsætte, formedelst Folk i Landet blive mere og mere kræsne og lider efter Moden heller at spise den franske Fisk.“

„Den norske Træhandel er og iblandt de Vare, som her foraarsager stor Negotie i Landet. (Men det pommerske Træ faar mere og mere Indpas. Det norske er mere „bestandigt“). Norske Bergværker gjøre og endeel af Handelen, men fordærves ved den svenske Negotie. Færøiske, islandske, grønlandske, finlandske (!) Varer ere her alle begjærlige. – –“

„En Tjenestepige faar 120 Gylden, naar hun kan forestaa Kjøkkenet, og Resten efter Proportion, som attirerer mange fremmede, endog danske Piger,[1] hvoraf jeg har talt adskillige jydske, som ere saa naturaliserede, at de have ganske glemt deres Fædrene-Sprog og forvandlet det jydske æh til det hollandske Mynheer, hvilket de affecterer ved hvert Ord, som og er det eneste, der er at faa for godt Kjøb i Holland. Tjenestefolk faa gode Drikkepenge, hvilket maa holdes for visse Accidentier. Fremmede betale Gjestebudet til Domestiquerne. Hvis man tager Afsked, før Pigen og Tjeneren ere komne ved Døren, veed Madame i Huset paa en god Maade at foraarsage en god Pause, indtil alting har sin Rigtighed.“

  1. Om danske Piger, som droge til Amsterdam for at faa 100 Gylden om Aaret, fortæller samtidig ogsaa E. Pontoppidan. (Menoza III, 52de Brev).