hvilket formodentlig snarere er et Bevis paa, at han levede i nogenlunde gode Kaar og altsaa kunde betale Sportlerne, end paa mere end almindelig Lærdom, er ikke meget at bemærke. Han roses for at have afskaffet en Gudstjeneste, som indtil hans Tid fandt Sted i Hovedkirken hver Julenat fra Kl. 2–4, og ved hvilken „mange grove Overtrædelser“ skal have gaaet i Svang. Den 12te Februar 1704 døde han som Fader til mange Børn; han havde været to Gange gift.[1]
Den af Sønnerne, om hvem jeg her skal fortælle, var Faderens næstældste Søn af første Ægteskab med Boel Hansdatter († 1686) og var født paa Sigdals Præstegaard den 4de Juni 1672.[2] Hvor og af hvem han er bleven undervist, vides ikke, men den 7de Juni 1688 sees han og hans ældre Broder Thomas at være blevne extraordinært indskrevne som Studenter ved Kjøbenhavns Universitet efter privat Examen.[3] Grunden til, at de to
- ↑ Svendsens store haandskrevne Præstehistorie for det gamle Akershus eller Christiania Stift paa det norske Universitetsbibliothek. Her opregnes de mange Børn af første Ægteskab. Det er en aabenbar Feil hos Svendsen, naar han gjør Mag. Griis i Sigdal til en dansk Præstesøn fra Helsinge i Sjælland. Dette fremgaar tydelig nok, naar man undersøger vedkommende Helsinge-Præsts Personalia i Wibergs danske Præstehistorie.
- ↑ Han skriver nemlig selv til Gram: „4 Juin 1735, jour de ma naissance, après avoir passé mon grand climactèrique, entrant dans ma 64me année.“ (St. kgl. Bibl. Mscr. N. K. S. No. 2017d 4to). Hos Svendsen angives hans Fødsel til 1673. En tredie Angivelse af Griis’s Alder findes i Aarsb. fra Foren. til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1883, S. 129.
- ↑ I Matrikelen (i Kbhvns. Univ. Archiv) læses: „7 Junii. 1688, consensu Dnn. Proff. ad Academiam admissi sunt post examen privatum e privata Thomas Grisius et Nicolaus Grisius.“ Der tilføies „Casp. Barthol.“, hvilket betyder, at Brødrene valgte denne Professor til Privatpræceptor.
