archivet gjennemseet hans samtlige Relationer fra Haag for Aarene 1718–1746 (et Snes Folianter) og ved Siden heraf adskillige andre utrykte Akter, derhos selvfølgelig al den mig tilgjængelige Literatur, hvori jeg formodede at kunne finde noget for mit Øiemed. Ikke desto mindre lader mit Forsøg uden Tvivl meget tilbage at ønske, thi jeg har under Udarbeidelsen efter min Tilbagekomst til Christiania haardt savnet Anledningen til fortsatte og dyberegaaende Archivstudier.
Det er mig imidlertid en kjær Pligt at takke mine Venner, de danske Archivembedsmænd C. F. Bricka og G. Kringelbach, for den værdifulde Bistand, som de med aldrig svigtende Redebonhed, Godhed og Forekommenhed have ydet mig.
I Sigdal, en afsides, men smuk og behagelig Dal, der gjennemstrømmes af Simoa, en af Drammenselvens mange Bifloder, hvilken forener sig med Hovedfloden ved Aamot Jernbanestation i Nærheden af Modums Blaafarveverk, levede i den sidste Trediedel af det syttende Aarhundrede en Præst Nils Nilsen Griis. Han var bleven Student fra Christiania Skole 1662 og tilhørte en dengang især i Norges Hovedstad ret talrig, nu vistnok uddøet Familie,[1] der uden Tvivl alene havde Navnet tilfælles med de adelige Ætter af dette Navn, som man møder baade i Danmark og Norge i den senere Middelalder. Om Præsten, der i 1676 erhvervede Magistergraden,[2]
